En nybagt mor fortæller:
Fra Tyskland til Danmark. Fra klinikfødsel til hjemmefødsel
Efter vores første barn kom til verden i Tyskland, hvor man kan vælge at føde med sin egen jordemoder på sygehuset, var det mit store ønske at føde udenfor sygehuset anden gang.
Først valgte vi at føde på fødeklinikken i Roskilde, dog skulle vi tilbage til sygehuset undervejs i graviditeten. Her blev vi i samråd med vores konsultationsjordemoder enige om at vælge en hjemmefødsel.
Hvorfor hjemmefødsel?
For os havde tryghed under selve fødslen den største prioritet for at få de bedste rammer for at føde selvbestemt og naturligt.
Da man forbliver derhjemme under selve fødslen, føltes det ikke længere forstyrrende, at man ikke kender den jordemoder i forvejen, som man skal føde med.
Desuden forventede jeg, at min anden fødsel ville gå lidt stærkere end den første. Derfor ville jeg heller ikke spilde tid med at køre til sygehuset under veerne. Det viste sig, at det var en rimelig god tanke…
Fødslen går i gang
Fredag aften kunne jeg så mærke de første træk i underlivet, efter jegallerede i de sidste uger af graviditet døjede med mange plukkeveer.
Vores datter på to år var puttet. Sammen med min kæreste så vi en film og så gik vi i seng ved midnat. Jeg vågnede dog flere gange grundet nogle småveer, så jeg stod op omkring klokken 2 for at røre mig lidt.
Klokken 3 var veerne blevet nogenlunde regelmæssige og jeg vækkede min kæreste, så vi kunne gøre klar i stuen lige så stille. Jeg gik i bad, mens min kæreste lagde noget malerfilt på sofaen, en gymnastikmåtte på trægulvet og satte stofbleer ind i ovnen.
Da jeg kom ud af badet, kunne jeg godt fornemme, at veerne kom hver 4.-5. minut og jeg allerede skulle begynde at arbejde med dem. Vi aftalte, at vi ville ringe til fødeakutmodtagelsen ved klokken 4.30, hvis veerne forblev med samme styrke. Jeg kunne stadigvæk godt huske, at der alligevel gik flere timer indtil jeg nåede frem til pressefasen sidste gang.
Derfor tog vi det meget roligt, da vi heller ikke ønskede at jordemoderen kom og måske skulle tage hjem igen, hvis det viste sig at være alt for tidligt.
Jordemoderen er på vej
Kort tid efter vi ringede til fødegangen, blev vi ringet op af 'vores' jordemoder, som dog boede en times kørselvæk fra os. Nu var klokken allerede 4.45 og jeg kunne ikke længere tale under en ve, men skulle fokusere på vejrtrækningen og min kæreste måtte massere mit bækken.
Hun spurgte, om vi hellere ønskede at hun prøvede at få en anden jordemoder ud til os som kunne være der i bedre tid, men jeg ville hellere vide, at der var en på vej, end at afvente yderligere telefonopkald.
… men så gik vandet og pressetrangen kom!
Efterfølgende tog jeg endnu en tur under bruseren for at lindre smerterne, hvor jeg også selv prøvede at mærke efter, hvor åbent jeg allerede var.
Dog kunne jeg kun mærke en meget spændt fosterhinde. Tilbage i stuen gik det pludselig ret stærkt. Da jeg stod på knæ og den næste ve kom, gik vandet på en gang. Samtidig tog intensiteten meget til og jeg følte pressetrang.
Der blev jeg lidt usikker, om det kunne være rigtig nok - jeg har haft veer i lidt over to timer, kunne det virkelig gå så stærkt? Jeg mærkede efter og kunne føle et hoved, så jeg spurgte efter en klude og holdt den mod mellemkødet under den næste ve. Min kæreste tog de opvarmede håndklæder frem og støttede mig bagfra, mens en presseve kom - og samtidig først hoved og lige efter lå vores søn imellem mine knæ på gulvet.
Så lå vi alle tre dér
Vi var utrolig overraskede, da vi kiggede ned på vores lille dreng. Han skreg med det samme, så jeg tog ham op og lagde han på min mave, og så puttede vi masser af stofbleer og håndklæder på ham og omkring mig. Helt overvældet lænede vi os tilbage på gulvet og prøvede at følge med, hvad der lige var sket. Klokken var nu 5.30 og jordemoderen ville være her om lidt. Da jeg lagde ham på brystet, kunne jeg godt mærke, hvordan min livmoder trak sig sammen og moderkagen blev født, uden at jeg aktiv gjorde noget.
Så lå vi der, indtil jordemoderen ringede på døren og ønskede os stort tillykke. Helt stille og roligt talte vi så om det skete, hun undersøgte mig for bristninger, mens vores datter langsomt vågnede i sit værelse - hun sov det hele igennem uden at lægge mærke til noget som helst. Imens hjalp jordemoderen med at rydde op.
Ro efter fødslen
Bagefter var der rigtig god tid til at storesøsteren mødte lillebroren for første gang.
Jordemoderen tog nogle billeder af os fire og var også med til at lave en moderkageaftryk. Så blev vores søn undersøgt, og da alt var på plads, smuttede hun igen efter cirka tre timers besøg.
Nu var klokken 8 lørdag morgen, og vi havde en hel dag foran os, hvor vi kunne skulle slappe af, fejre fødselsdag og nyde ankomsten af vores andet barn.
En fantastisk fødsel – selvom det blev uden jordemoder
Selvom det så blev en uassisteret hjemmefødsel, hvad vi ikke havde regnet med, var det en helt fantastisk enestående oplevelse. Min krop fortalte tydeligt, hvad jeg skulle gøre, så jeg følte mig tryg i at lytte efter.
Da min kæreste også var til stede ved fødslen af vores datter, vidste vi begge to, hvordan en fødsel nogenlunde foregår - og det vigtigste var bare, at han var til stede hele tiden. Til forberedelse havde jeg også læst en bog om hjemmefødsel og lyttede til flere podcast,
hvor 'fødsler uden jordemoder' også blev omtalt. Selvom jeg ikke troede på at det ville ske, var det rigtig godt at have læst de afsnit og være lidt forberedt. Og nu kan vi som par se tilbage til vores helt egen fødsel, som styrker vores forhold endnu mere.
Hvis vi en anden dag skulle få endnu et barn, så ville vi helt klart vælge en hjemmefødsel igen - hvor vi dog ringer lidt tidligere end denne gang.
November 2021
Julia, mor til Erik, 4520g, født hjemme