En nybagt mor fortæller:
Da min jordemoder læste i min sidste fødselsjournal, at det var gået lidt stærkt, foreslog hun en hjemmefødsel. Jeg tænkte først: ”Ej, ok, det er kun hippier, der gør sådan noget!”. Men da hun sagde: “Hellere forberede sig på at føde hjemme, end ufrivilligt at føde på vejen” kunne jeg godt se hvad hun mente.
Min mand og jeg deltog i en hjemmefødselscafé sammen. Her fik vi svar på alle vores spørgsmål. Er det nu så sikkert? Hvad hvis det går galt? Hvor meget sviner det? Vi blev klogere - og blev enige om, at det var det rigtige for os.
Vi begyndte på forberedelserne: Vi fik lejet et fødekar (at jeg så ikke nåede at bruge det, er en anden sag), købte vådliggerlagen, fik nogle gamle håndklæder af bekendte m.m.
Fødslen går i gang… og går stærkt!
Fødslen starter omkring kl. 1 om natten (40+2) og jeg kan mærke lidt små veer. Venter 10 minutter og der havde jeg allerede haft 3. Så jeg vækker min mand og vi går ned i stuen og gør så småt klar omkring 1.30. Allerede en halv time efter er mine veer kraftigere og hyppigere.
Vi når ikke at fylde føde karret op. Jeg orker ikke rejse mig. Så vi gør klar på sofaen. Martin ringer til jordemoderen på hospitalet. Vi skal lige se det lidt an, men efter 10 minutter, ringer han igen og siger ”det er nu!”, da jeg har pressetrang. Jordemoderen bliver i røret og sender bud efter den udkørende jordemoder.
Vi ringer efter min svigerfamilie, der skal være ovenpå og holde øje med om min store søn vågner. Kort efter har jeg virkelig pressetrang og min mand kan ane hovedet på baby. Jordemoderen i telefonen sender bud efter en ambulance, så de er der hvis jeg pludselig føder uden en jordemoders tilstedeværelse. Pludselig står der ikke bare 1, men 4 Falck-mænd i stuen.
Jeg aner jo ikke om jeg “må” presse – så jeg gisper og gisper og en af Falck-redderne klapper mig på armen: “pust, Kat, pust, Kat”. Jeg har lukkede øjnene og koncentrerer mig om veerne. Omkring kl. 3 kommer jordemoderen og jeg får go til at presse. Der viser det sig så, at det er lidt mere besværligt end første gang, jeg fødte.
Lia er stjernekigger og en ordentlig basse på 4410g. Hun bliver født 3.22 13/3 2020 på vores sofa. Min mand er stadig overrasket over, at der ikke kom en eneste plet som bevis! Men man kan intet se på hverken vores sofa eller gulv eller sådan.
Fred og ro
Jordemoderen blev til omkring 7. Alting var så roligt. Vi lå bare sammen med vores nyfødte, mens jordemoderen skrev journal, lavede mad til os osv. Hun var virkelig sød.
Vi lå i vores egen lille babyboble hele dagen og skulle ingenting: det var så rart bare at være hjemme. Og selvom det var lidt kaotisk undervejs, var jeg aldrig - som i aldrig - nået på hospitalet! Så jeg var så glad for, at muligheden for at føde hjemme var der, for det var bare dét, der var det bedste for os og baby.
Omkring kl. 7 vågnede vores dreng på 2,5 år og kom ned i stuen og så sin nye lillesøster. Han havde sovet fra det hele.
Tak for Harriet jordemoder (som blev kaldt Heidi gennem hele fødslen. Opdagede først da hun var gået, at hun ikke hed det, men jeg havde også travlt med at føde)
Februar 2023
Kathleen, mor til Lia, 2. fødsel, 1. hjemmefødsel