​​​

Klinik for Seksuelle Overgreb

​På Klinik for Seksuelle Overgreb kan du få gratis hjælp, hvis du har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg eller seksuelt overgreb​.

Vi samarbejder med Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, som tager sig af den akutte behandling og de retsmedicinske undersøgelser umiddelbart efter en voldtægt, voldtægtsforsøg eller seksuelt overgreb.

Hvad kan Klinik for Seksuelle Overgreb tilbyde?

Vi kan tilbyde, at du hurtigst muligt efter overgrebet får tid til samtaler og rådgivning hos en psykoterapeut og sygeplejerske med fast tilknytning til Klinik for Seksuelle Overgreb. Psykoterapeuten vil være den gennemgående person igennem hele dit forløb i klinikken.

Vi kan tilbyde gynækologisk undersøgelse og kontrol hos en kvindelig specialuddannet gynækologisk læge.

Vi tilbyder også støtte og rådgivning til dine nærmeste pårørende.

Personalegrupper

I klinikken møder du sygeplejersker og læger.

Kontaktinformation

Lene Elbrandt, psykoterapeut og sygeplejerske
Kirsten Valentin, psykoterapeut

Klinik for Seksuelle Overgreb
Gynækologisk Ambulatorium, G0211
Dyrehavevej 29, Indgang 02C
3400 Hillerød

Ring og aftal tid på telefon 4829 6365 
Telefontid: mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8-9 og kl. 12-13

VED AKUTTE TILFÆLDE - KONTAKT CENTER FOR SEKSUELLE OVERGREB, RIGSHOSPITALET

Har du været udsat for voldtægt indenfor de sidste 72 timer, og er du borger i Region Hovedstaden anbefaler vi, at du:

  1. Kontakter Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet ​​​​​​​​​​​​​​​hele døgnet på telefon 3545 5032. Her vil en sygeplejerske hjælpe med, hvordan du skal forholde dig. Du kan også:
  2. Kontakte den nærmeste politistation og anmelde voldtægten. Herfra vil de vagthavende hjælpe dig videre, eller
  3. Kontakte Klinik for Seksuelle Overgreb, Nordsjællands Hospital - Hillerød hele døgnet på telefon 4829 6365. Her vil du også kunne få hjælp til det videre forløb.

OBS: Særlige forholdsregler!

  1. Gå ikke i bad, før du er undersøgt af en læge
  2. Gem det tøj, du har haft på, eller tag det med til politiet.
  3. Har du været bedøvet af stoffer, så vent med at tisse eller tag en urinprøve, når du tisser, og tag den med til Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.

​​Kontakt til Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet

Kontakt til sekretariatet: Telefon 3545 4085
Personlig henvendelse:

Center for Seksuelle Overgreb
Opgang 5 på 3. sal - Afsnit 5032
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9 - også indgang fra Juliane Maries Vej
2100 København Ø

Mellem kl. 22 og 06 skal du gå gennem hospitalets hovedindgang.​


Redaktør