Sådan berøres gravide, fødende og barselsfamilier af coronasituationen

Skal du til ultralydsskanning, jordemoderundersøgelse eller lægesamtale er du velkommen til at tage én voksen ledsager med. Til fødsel kan to voksne pårørende deltage. 
Børn kan desværre ikke deltage.

Vær omhyggelig med at holde afstand og med hygiejne.

Hold løbende øje med vores hjemmeside, da tingene kan ændre sig.

Én voksen pårørende kan deltage i graviditetsundersøgelserne

For fortsat at begrænse smittespredning henstiller vi til, at højest én voksen pårørende deltager i jordemoderundersøgelser, skanninger og lægesamtaler. Som gravid opfordres du til at have en negativ corona-test inden for de seneste 72 timer til alle planlagte undersøgelser.

Pårørende, der deltager i planlagte undersøgelser, skal have en negativ coronatest inden for de seneste 72 timer eller være vaccinerede. 
Børn kan ikke deltage ved graviditetsundersøgelser.

Vi skal dog stadig opretholde afstand ikke mindst i vores venteområder, og derfor skal den gravide fortsat komme UDEN pårørende til glukosebelastninger.

Om brug af mundbind

Vi opfordrer alle gravide og pårørende til at bære mundbind i følgende situationer:     

  • ophold i venteområdet på plan 3, hvor der ikke kan opretholdes afstandskrav på 2 meter
  • akutte/ambulante kontroller på Akut Modtagelse for Gravide
  • besøg i Jordemoderkonsultationerne/Ambulatorium for Gravide, hvis afstandskravet på 2 meter ikke kan opretholdes, eller der ikke foreligger en negativ test eller vaccination

Yderligere kan en jordemoder/læge opfordre en gravid/partner til at bære mundbind i andre situationer, hvor afstandskravet ikke kan opretholdes, eller der ikke foreligger en negativ test eller vaccination.

Virtuel fødselsforberedelse

Vores fødselsforberedelse foregår virtuelt som live webinar.  Klik her og se mere om vores fødsels- og forældreforberedelse (åbner i nyt vindue).

Hvis du bliver syg

Hvis du som gravid bliver syg/oplever symptomer på COVID-19 skal du henvende dig til din egen læge eller på akuttelefon 1813.

Har du har akut behov for at tale med en jordemoder om din graviditet fx hvis du oplever smerter, blødning, for tidlige veer, mindre liv eller andet der bekymrer dig, så skal du som hidtil ringe til Akut Modtagelse for Gravide på 48 29 37 56.

Til dig der er i begyndende fødsel OG med mistanke om smitte med COVID-19

Har du symptomer på COVID-19 når du er i begyndende fødsel med enten veer eller vandafgang, bedes du ringe til fødegangen med det samme på tlf. 48 29 37  41, så vi kan lægge en plan for forløbet.

Har din partner symptomer eller fået påvist COVID-19 er det desværre ikke muligt at være med til fødslen. Hvis din partner er syg eller har symptomer, kan du tage en anden rask ledsager med til fødslen.

Igangsættelse, fødsel og barsel

Hvis hverken du som gravid/fødende eller din partner har symptomer på COVID-19 eller er testet positive for COVID-19, vil graviditets-, fødsels- og barselsforløb forløbe som vanligt.

Ved indlæggelse til igangsættelse af fødsel, kan din partner eller én anden voksen pårørende deltage.
Du må have højest to pårørende med til selve fødslen. De skal begge være raske, uden risiko for at være smittede/uden symptomer på COVID-19. Vi kan kun tilbyde din partner en coronatest ved ankomst, hvis der ikke foreligger en negativ coronatest inden for de seneste 72 timer eller dokumenteret vaccination. Ønsker du at have én yderligere pårørende med til fødslen, påhviler det denne pårørende at kunne fremvise en negativ coronatest inden for de seneste 72 timer eller dokumenteret vaccination.

Børn må ikke deltage eller komme på besøg på hospitalet.

Hjemmebarsel

Vi tilbyder fortsat opfølgende besøg i hjemmet i dagene efter fødslen. Barselsjordemoderen vil ringe til jer på dagen for hjemmebesøget og høre til familiens velbefindende og aftale nærmere om besøget med jer.

Redaktør