Fødselsforberedelse

​

I denne video fortæller jordemoder Katrine Ellegaard fra Hvidovre Hospital om tiden før, under og efter fødslen. 

Hvor vil du gerne føde?

Katrine fortæller om mulighederne for at føde hjemme, på fødeklinikken og på fødegangen.

Hjemmefødsel:

• Lavrisiko gravide
• Tilknyttes hjemmefødselsteam
• Hjemmefødselscafé

Fødeklinik:

• Lavrisiko gravide
• Mindre enhed, inde på selve hospitalet
• Indrettet så hjemmelignende som muligt
  

Fødegang:

• Lavrisiko gravide med behov for medicinsk smertelindring
• Højspecialiseret gravide

Tal med din jordemoder om, hvad der er vigtigt for dig, når du skal føde, og hvordan du godt kunne tænke dig, fødslen skal foregå.

Terminsdatoen:

Babyer ankommer, når de er klar. Førstegangsfødende går i gennemsnit fire til syv dage over de 40 uger. Kun fem procent føder på terminsdatoen, 95 procent føder før eller efter, og de fleste føder efter. Det er en fuldkommen normal graviditet, hvis den varer mellem 37 og 42 hele uger.

Hvordan begynder fødslen?

I udgangspunktet starter fødslen på to måder:

• Vandafgang. Fødslen starter med vandafgang i ca. 10 procent af tilfældene.
• Veer: For størstedelen af kvinder starter fødslen med veer.

"Forpremieren" på fødslen:

I optakten til fødslen, som Katrine Ellegaard kalder for "forpremieren", kan du opleve ondt i ryggen, plukkeveer, menstruationslignende smerter, blødning og udflåd. Du kan også opleve, at slimproppen går.

Under optakten til fødslen er det vigtigt, at du får aktiveret kroppens ro-hvile-system, som udskiller hormonet oxytocin. Ro-hvile-systemet er fremherskende, når du slapper af, føler dig tryg og oplever nærhed og varme. Dette system er din ven gennem fødslen.

Partneren er vigtig i forhold til at hjælpe den fødende med at få aktiveret ro-hvile-systemet og få kvinden til at føle sig tryg.

Det kan du gøre under optakten til fødslen

• Hvile
• Spise og drikke
  
• Lave en varmepude
• Tage et varmt bad
• Trække vejret dybt og roligt
• Se en god film
• Evt. tage to Panodiler.

Hvis fødslen er i gang, kan du ikke hvile dig fra det, så du risikerer ikke at "misse" fødslen. Hvis du mærker, at noget er i gang, er det bedste, du og evt. din partner kan gøre, at hvile jer og samle kræfter til fødslen.

Hvad sker der under fødslen?

Under fødslen trækker livmoderhalsen sig tilbage, den bliver blødere og kortere, og livmodermunden begynder at åbne sig. Veerne tager til i styrke og antal. Når livmodermunden har åbnet sig 10 cm, begynder "barnets rejse". Det er jordemoderen, der mærker, hvor meget livmodermunden har åbnet sig – du kan ikke selv mærke det.

Hvornår skal du ringe til fødegangen?

• Du skal altid ringe, hvis vandet går. Fødegangen vil gerne kende tidspunktet og farven på vandet.
• Du skal også ringe, hvis du får veer med 2-3 minutter imellem af ca. 60 sekunders varighed (3 veer pr. 10 minutter igennem 1-2 timer).
  
• Hvis du/I bliver utrygge

Ring til os, hvis du oplever

• Kraftig, menstruationslignende blødning
• Mindre liv
• Konstant kraftig smerte
• Utilpashed
• Tvivl

Hvad sker der på Fødegangen?

Jordemoderen tager imod jer og vurderer barnets stilling og størrelse. Jordemoderen lytter også til barnets hjertelyd og laver en indvendig undersøgelse af dig.

Jordemoderen vurderer, om du er i opstarten af fødslen, eller om du er nået til den aktive del af fødslen.

Hvis du er i den tidlige del af fødslen, skal du måske smertelindres, gå en tur eller hjem igen.

Er du nået til den aktive del af fødslen, kommer du på en fødestue, og du får evt. noget smertelindrende og lavement.

Smertehåndtering

Brug vejrtrækningen, og spænd af i kroppen. Tænk på, at smerten er konstruktiv, da den hjælper dig med at få barnet ud, og at ve-smerter ikke er farlige.

Jordemoderen kan hjælpe dig med:

• En "cocktail" af smertestillende, søvndyssende og muskelafslappende medicin
• Morfin
• Massage
• Akupunktur
• Varmepude
  
• Badekar
  
• Steriltvandspabler (kaldes også bistik)
• Ilt
• Rebozo
• Pudendusblokade
• Epidural

Du må altid spørge jordemoderen til forskellig smertelindring, virkning, bivirkninger og alternative behandlinger.

Partnerens rolle under fødslen:

Som partner har du en vigtig rolle i at støtte, rose og opmuntre den fødende.

Det er også vigtigt, at du husker dig selv. Det er intenst at være på en fødestue, så husk også at komme ud og trække vejret.

Du kan hjælpe den fødende ved at:

• Massere lænden
• Holde i hånden
• Hjælpe hende med at huske vejrtrækningsteknik
• Give mad og drikke
• Give en kold klud til panden
• Give en varmepude.
• Hjælp hende også med at komme på toilettet og med at bevæge sig.

Hvis veerne aftager eller stopper:

Det er okay, hvis veerne på et tidspunkt aftager eller stopper. I første omgang skal du blot nyde pausen, hvile dig og få noget at spise og drikke. Når det er tid til at få veerne i gang igen, skal du bevæge dig. 

Den sidste del af udvidelsesfasen:

I den sidste del af udvidelsesfasen har livmodermunden åbnet sig 8-9 centimeter. For nogle er dette den mest smertefulde del af fødslen. Nu er barnets hoved er tæt på bækkenbunden, og du mærker en begyndende og tiltagende pressetrang. I den sidste del af udvidelsesfasen begynder barnet at bevæge sig ned gennem bækkenet.

Pressefasen:

Når barnets hoved er kommet forbi det smalleste sted i bækkenet, begynder du at kunne mærke pressetrang. Det føles som at skulle på toilettet. Livmodermunden er 10 cm åben. Barnets hoved er på bækkenbunden. Du skal presse aktivt på veerne, og barnets hoved glider frem. Denne del af fødslen består i et tæt samarbejde mellem dig og jordemoderen. Jordemoderen vil bede dig veksle mellem at puste og presse. Jordemoderen støtter mellemkødet, når hovedet fødes, for at minimere bristninger.

Efter fødslen:

Barnet kommer op på din mave. Jordemoderen giver barnet en såkaldt apgar-score, hvor barnet vurderes ud fra 5 parametre.

Du bliver tilbudt en Syntocinon-indsprøjtning, som er kunstig oxytocin. Det gives forebyggende mod store blødninger (over 500 ml). Barnet tilbydes en indsprøjtning med K-vitamin.

Herefter skal du føde moderkagen. Det kan tage op til en times tid, før moderkagen kommer. Det gør ikke ondt at føde moderkagen.  Vi tilbyder partneren at klippe navlesnoren.

Bristninger:

Jordemoderen undersøger dig vaginalt og analt efter fødslen for at se efter bristninger. 8 ud af 10 førstegangsfødende får en bristning. De fleste får første- eller andengradsbristninger. Bristningen sys af jordemoderen på fødestuen. Der gives lokalbedøvelse og Pamol + Ibuprofen. Stingene opløses inden for 8-10 uger, og bristningen er helet inden for en måned. Hvis du mærker gener i denne periode, skal du reagere.

Hjælpemidler til fødslen:

Undervejs i fødslen holder jordemoderen øje med, hvordan barnet har det. Det gøres bl.a. ved hjælp af en CTG, som er en hjertelydsmåler og ve-måler og en scalp-ph, som er en lille blodprøve fra barnets hoved.

Hvis jordemoderen vurderer, at barnet vil have det bedre ved at komme ud – fx hvis barnets hjerterytme er påvirket, kan der bruges en sugekop.

Kejsersnit:

Hvis der er behov for kejsersnit, får du spinal bedøvelse (rygmarvsbedøvelse). Operationen tager ca. 30 minutter, og din partner kommer med. Der vil være meget personale omkring jer. Efter kejsersnittet kommer du på opvågningen, hvor du skal ligge i 1-2 timer, inden du kommer på barselsgangen.

Den nyfødtes behov:

Når barnet er født, er det vigtigt, at det får så meget hud-mod-hud-kontakt som muligt. Giv barnet ro, nærhed og varme. På den måde får barnet den bedste start på livet.

Hvornår kommer vi hjem?

Har din fødsel været ukompliceret, kan I komme hjem efter 4-6 timer.

Nogle vælger dog at blive på Barselsafsnittet. Her kan I blive 1-2 nætter på en stue. Jordemødre og sygeplejersker hjælper jer ved behov.​

Der er åben besøgstid.

Efterfødselstjek på hospitalet 2-3 døgn efter fødslen

Efter 2-3 døgn skal I til et efterfødselstjek på hospitalet, hvor vi tjekker mor og barns tilstand, hører hvordan det går med amning og laver PKU-undersøgelse og hørescreening af barnet.​