Komplikationer

​Nogle gange er det nødvendigt at gribe ind i fødselsprocessen. Alle indgreb skal ske med dit informeret samtykke, hvilket vil sige, at jordemoder eller læge informerer dig, og du accepterer indgrebet.

Overvågning af barnet under fødslen

Har din graviditet været normal, og der er fin hjertelyd ved ankomst til fødegangen, når du er i fødsel, vil jordemoderen som udgangspunkt overvåge barnet med lytterør eller doptone. Hvis der er behov for at kontrollere barnets hjertelyd eller dine veer over lidt længere tid, kan vi gøre det med en hjertelyds-kurve kaldet CTG. Vi kan også tilbyde yderligere overvågning af barnet med STAN-analyse. STAN er en overvågningsme­tode, hvor barnets hjertekardiogram analyseres i en computer, der kan vise begyndende, truende iltmangel. Målingen foregår ved, at der sættes en lille elektrode fast på barnets hoved (caputelektrode).

Når der er behov for overvågning af barnet med CTG eller STAN, betyder det, at du ikke kan komme i badekar som smertelindring, fordi overvågningsudstyret ikke tåler vand.

"At tage vandet"

Hindesprængning (HSP) betyder, at der prikkes hul på foster-hinderne.

Det kan i nogle tilfælde være vigtigt for jordemoderen at se fostervandets farve, fordi det kan fortælle noget om, hvordan barnet har det. Det kan også være et led i at sætte fødslen i gang, særligt hos flergangsfødende. Endeligt kan jordemoderen tage vandet, hvis fødslen går i stå, og man ønsker at komme videre i den aktive fødsel.

Som alle andre indgreb kan hindesprængning have bivirkninger. En risiko er, at navlesnoren kan blive klemt, hvilket kan påvirke barnets pulsslag. Det er dog en meget sjælden risiko. Derudover er der risiko for infektion for mor og barn ved langvarig vandafgang. I den situation tilbyder vi forebyggende antibiotika.

Ve-stimulerende drop (Syntocinon)

Det er ikke ualmindeligt, at veerne periodevis aftager i løbet af en fødsel. Hvis veerne er aftagende, kan det betyde, at din livmoder og dit barn trænger til en pause i fødslen. Fødsler er forskellige, og kvinders behov er forskellige - nogle kvinder trænger til hvile, nogle til bedre smertelindring og atter andre til at komme videre. Derfor vil jordemoderen og/eller lægen i samråd med dig vurdere, hvad der er det bedste for dig og dit barn. I nogle tilfælde vil den bedste løsning være at give dig et ve-stimulerende drop.

Undersøgelser viser, at ve-stimulerende drop kan afkorte fødslen med 1-1,5 time hos førstegangsfødende. Ca. 50 % af danske førstegangsfødende får ve-stimulerende drop under fødslen.

Som med al anden medicin kan der også være bivirkninger ved ve-stimulerende drop. Der kan komme for mange veer, hvilket kan påvirke barnet. Derfor overvåger vi både barnets hjertelyd og dine veer med CTG eller STAN (se afsnittet om overvågning af barnet under fødslen). Hvis der kommer for mange veer, skruer vi ned for droppet eller slukker det helt.

Undersøgelser viser, at ve-stimulerende drop under fødslen kan betyde, at amme-starten forstyrres, fordi de mælkedannende hormoner udløses langsommere.

Fødsel med sugekop

Ca. 6 % af de kvinder, der føder på Nordsjællands Hospital, føder deres barn ved hjælp af sugekop. Enten fordi kvinden har brug for hjælp til den sidste del af fødselsforløbet, eller fordi barnets hjertelyd bliver påvirket. En sugekop lægges altid af en fødselslæge. Inden lægen lægger sugekoppen, vil han/hun undersøge dig udvendigt og indvendigt for at afgøre, om det er muligt at lægge den. I samarbejde med dig vil der blive taget stilling til indgrebet. En sugekop hjælper barnet ud, ved at lægen trækker, mens du selv presser, så I ved fælles hjælp fremskynder fødslen.

Når barnets hoved er fremme, fjernes koppen, og du presser selv barnet det sidste stykke ud.

Sugekoppen kan efterlade en hævelse på barnets hoved og kan også give barnet hovedpine.

Bristninger og fødselsklip

Når barnet passerer den sidste del af fødselsvejen ned gennem skeden og igennem skedeåbningen, vil vævet og huden i området blive kraftigt udspilet. Jordemoderen vil guide dig, når du skal presse barnet ud, så hovedet passerer så skånsomt som muligt.

Alligevel kan det ske, at der kommer hudafskrabninger og rifter i fødselsvejen, kaldet bristninger. Disse inddeles i 4 grader.

I akutte tilfælde kan det være nødvendigt at anlægge et fødselsklip, for eksempel hvis barnet viser tegn på iltmangel tæt på fødslens afslutning. Et fødselsklip betegnes som en grad 2 bristning.

Hvis du har fået en bristning eller et fødselsklip, vil du få tilbudt lokalbedøvelse, når det skal sys. Trådene forsvinder af sig selv i løbet af 7 til 14 dage.

Kejsersnit

Et kejsersnit er en operation, hvor barnet fødes igennem en åbning nederst i den gravide mave.

Hvis kejsersnittet må laves undervejs i fødslen, hvor der er veer og måske vandafgang, kaldes det et akut kejsersnit. Årsagen til et akut kejsersnit (for eksempel iltmangel hos barnet eller manglende fremgang i fødslen trods gode veer) er bestemmende for, hvor hurtigt det skal gå. Er kejsersnittet derimod planlagt (for eksempel hvis barnet ligger med numsen nedad) bliver det lavet inden fødslen går i gang med veer og foregår i et roligt tempo med god tid til forberedelse.

Ved de allerfleste kejsersnit kan vi tilbyde lokalbedøvelse i ryggen, så moren kan være vågen undervejs og sammen med sin partner opleve barnets fødsel. Mor og barn vil blive sam­men i hele forløbet med mindre barnet har brug for særlig omsorg eller behandling på afdelingen for nyfødte.

Efter et kejsersnit anbefaler vi, at du inden for 12 timer er ude af sengen og går rundt. Du skal forvente at have brug for smertestillende medicin, som du får udleveret under indlæggelsen på barselsgangen. Vi anbefaler, at du er indlagt i to døgn efter operationen. Du kan læse mere om kejsersnit her.


Redaktør