Opfølgningen går dels ud på at følge hvordan barnet vokser og tager på i vægt samt en screening af hvordan barnet udvikler sig både motorisk og sansemæssigt. Alle børn tilbydes en opfølgningstid i ambulatoriet, når barnet er korrigeret 3 måneder gammel, hvor det undersøges for tidlige tegn på neurologisk sygdom samt om barnet følger sine udviklingsmilepæle. I begge undersøgelser bruges anerkendte undersøgelsesmetoder. Hvis barnet viser tegn på ikke at udvikle sig alderssvarende henvises barnet til fysioterapi i kommunalt regi med forældrenes samtykke.
De børn som udvikler sig alderssvarende og vokser tilfredsstillende vil som oftest tilbydes kontrol ved 1 årsalderen og igen ved 2 årsalderen, hvor de fleste af forløbene afsluttes.
De børn som er udfordret udviklingsmæssigt tilbydes hyppigere kontroller hos både børnelæge og -fysioterapeut. Fortsætter barnet med at have udviklingsvanskeligheder når det er 2 år gammelt, henvises det til børneafdelingens børneneurolog med henblik på videre opfølgning.

Torticollis og kranieasymmetri

Ved torticollis har dit barn en stram halsmuskel, som medfører foretrukken hovedrotation til den ene side og sidebøjning til modsatte side.

Hvis barnet foretrækker at dreje hovedet til den ene side og ligger meget på foretrukne side, medfører det affladning af kraniet (kranieasymmetri).     

Fysioterapeuten rådgiver, vejleder og instruerer i øvelser og aktiviteter, så barnet igen drejer hovedet lige meget til begge sider. Desuden instruktion i lejring, så kranieasymmetrien mindskes.     

Målet er at dit barn opnår normal bevægelighed og muskelstyrke omkring halsens muskler samt mere symmetrisk hovedfacon.

Fysioterapeuten vurderer hvor hyppigt der er behov for opfølgende behandling.​

Motorisk vurdering

Hvis dit barn er langsommere end jævnaldrende og motorisk udfordret, kan barnet henvises til motorisk vurdering hos fysioterapeuten.

Fysioterapeuten vil undersøge motorikken ud fra standardiserede test og andre relevante undersøgelser.

Vurderingen afdækker barnet/ den unges motoriske vanskeligheder. Ved behov kan der ved en genoptræningsplan  henvises til børnefysioterapi i kommunen. 

Respirationsfysioterapi

Fysioterapeuten vejleder forældrene i hvordan de kan hjælpe barnet med at trække vejret godt igennem og få slim op. Evt. med brug af en PEP-maske eller PEP-fløjte.

Brud og ledbåndskader

Har dit barn fået et kompliceret knoglebrud eller en kompliceret ledbåndsskade, hvor der er behov for tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut og læge, indkaldes barnet/den unge til fysioterapi på hospitalet.

Ved ukomplicerede knoglebrud og ledbåndsskader, kan barnet/den unge ved behov, henvises til genoptræning i kommunen. 

Seriegipsning

Hvis dit barn går på tæer pga. stramme akillessener, er det muligt, efter vurdering af ortopædkirurgisk børnelæge, at blive henvist til seriegipsning.

Barnets fødder vil ved hjælp af gipsninger og langsom udspænding af achillessener, komme til optimal stilling.

Gipsningen sker en gang om ugen og hvor mange gange der skal gipses, afhænger af føddernes stramhed. Oftest vil der være behov for 6-8 gange.

Barnet har i alle ugerne gips på fra knæ til tå som støvle og barnet kan gå på gipsen.

Cerebral parese (CP)

CP er en hjerneskade som barnet kan være født med eller som opstår kort efter fødslen.

Hvis jeres barn fået diagnosen cerebral parese (CP), vil barnet blive fulgt af neuropædiater på hospitalet.

Fysioterapeuten på hospitalet er med I udredningsfasen og er med ved opfølgning ambulant. 

Træning til børn med CP foregår i kommunalt regi.

Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) er et opfølgningsprogram for børn med CP. Det foregår ved konsultationer på hospitalet.

Du kan læse mere om CPOP : CPOP - Forældre information (link til cpop.dk, åbner i nyt vindue)

Perifere parese

Hvis nerverne ud til musklerne påvirkes med tryk, træk eller overrivning, kan det medføre en lammelse af muskler og tab af funktion.  Lammelsen kan være permanent eller bedres, hvis nervefunktionen vender tilbage.

Fysioterapeuten rådgiver, vejleder og instruerer i, hvordan  barnet/den unge bedst kan lave øvelser i dagligdagen.

Målet er at opretholde normal bevægelse over de påvirkede led og stimulere til aktiv bevægelighed i forventning om at nervefunktionen til musklerne vender tilbage. 

Plexus brachialis parese hos nyfødte

Under fødslen kan der opstå et træk på nerverne i halsmuskulaturen, som kan medføre nedsat funktion af armen på den ene side.

Fysioterapeuten vil følge barnet i samarbejde med lægen. Fysioterapeuten rådgiver, vejleder og instruerer i, hvordan du bedst lejrer, laver øvelser og stimulerer barnet til brug af armen.

Ved behov følges barnet også på Odense universitetshospital (OUH) af børneortopædkirurgerne ca. en gang årligt. ​

Complex Regionalt Pain Symdrom (CRPS)

Hvis dit barn igennem længere tid haft smerte fra et ben eller en arm, kan der opstå en kronisk smertetilstand som kaldes CRPS.

Symptomerne kan være:

• smerte
• nedsat bevægelighed
• misfarvning af huden
• temperaturændring
  
• svedtendens
  

Barnet/den unge tilbydes e​t intensivt træningsforløb hos fysioterapeuten på hospitalet, enten under indlæggelse eller ambulant.

Hvis tilstanden har stået på i længere tid, kan der være behov for tæt samarbejde mellem læge, pædagog, psykolog og fysioterapeut omkring behandlingen.