Træning på hjertehold

Efter læge- og sygeplejefaglig vurdering kan du som patient med nylig diagnosticeret hjertesygdom visiteres til forløb med genoptræning på hjertehold. 

Forløbet henvender sig primært til dig med iskæmisk hjertesygdom eller hjerteinsufficiens(hjertesvigt) eller hvis du har haft et kompliceret forløb med din hjertesygdom.

Forløb

Du indkaldes til forundersøgelse hos en fysioterapeut med samtale og fysisk test. Herefter tilbydes du et delt forløb med i alt 12 ugers genoptræning, delt mellem hospital og kommune, der som udgangspunkt er fordelt med 6 uger på hospital og 6 uger i din hjemkommune. 

Udover fysisk genoptræning tilbydes du også tværfaglig undervisning med fysioterapeut, sygeplejerske, læge og diætist.

Træning

 Der tilbydes holdbaseret genoptræning enten på Hillerød eller Frederikssund matriklen. Holdet består af 10-12 deltagere og to fysioterapeuter. 

Der trænes to gange om ugen og fokus er primært på konditions- og styrketræning.

Medbring eller ifør dig tøj og sko du kan træne og bevæge dig i. 

Der er mulighed for omklædning, bad og opbevaring af værdier.

Hvis du har behov for medicin fx insulin, nitroglycerin m.m., så medbring dette.​ 

Afbud

Hvis du er forhindret i at komme til din aftalte tid, vil det være en stor hjælp at du melder afbud. 

Kontakt Central Fysio- og Ergoterapi for afbud til hjertehold

Redaktør