Under indlæggelse
Vi undersøger og vurderer dine aktuelle forudsætninger for sikkert og effektivt at indtage et måltid mad for at vurdere om du har dysfagi. Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom og dysfagi betyder tygge- og synkebesvær. Dysfagi kan opstå på baggrund af alderdom eller som et symptom på en række sygdomme.
Dysfagi kan bl.a. komme til udtryk ved følgende:
- vanskeligt ved at tygge og bearbejde maden i munden
- ved indtagelse af mad / drikke får noget galt i halsen, så man kommer til at hoste
- at stemmen ændrer lyd i forbindelse med indtag af mad / drikke
- gentagende lungebetændelser
- uforklaret vægttab
Formål med den ergoterapeutiske intervention:
- sikre at du kan indgå i måltidet, så selvstændigt og sikkert som muligt.
Det ergoterapeutiske tilbud kan bestå af:
- vurdering af vågenhed og motorik i ansigt og mund
- anbefaling af konsistens af mad og drikke
- træning af forudsætninger for at spise og drikke
- instruktion og vejledning i øvelser til træning/selvtræning
Vi lægger sammen med dig en plan for din genoptræning under indlæggelsen. Ud fra vores faglige vurdering og dine behov tilrettelægges din træning i tæt tværfagligt samarbejde med den afdeling du er indlagt på.
Genoptræning efter udskrivelse