Gå til hovedindhold

​​​

Hjælpemidler

​Har du brug for at låne hjælpemidler, når du bliver udskrevet efter behandling på Nordsjællands Hospital, hjælper vi dig med det.​

Sammen med den fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske eller læge, der har behandlet dig, finder du ud af, hvad du har behov for.

Nordsjællands Hospital udlåner midlertidige hjælpemidler til patienter bosiddende i hospitalets optageområde, som omfatter: 

  • Helsingør Kommune 
  • Fredensborg Kommune
  • Hørsholm Kommune
  • Gribskov Kommune
  • Hillerød Kommune 
  • Frederikssund Kommune
  • Halsnæs Kommune 
  • Allerød Kommune

Patienter fra andre optageområder

Har du ikke har fast bopæl i hospitalets optageområde, men i forbindelse med frit sygehusvalg er blevet behandlet på Nordsjællands Hospital, kan du låne hjælpemidler, hvis du i en rekreationsperiode bor hos pårørende med bopæl i hospitalets optageområde. Ellers sørger vi for, at der bliver bestilt hjælpemidler fra dit hjem-hospital.

Typer af hjælpemidler

De hjælpemidler, du låner med hjem fra Nordsjællands Hospital, er såkaldte midlertidige hjælpemidler og kan lånes i maks. 3 måneder. Hjælpemidlerne skal sikre, at du kan klare daglige funktioner inden døre i dit hjem og kan f.eks. være en kørestol, et sæt stokke eller en badestol.​

Aflevering og transport af hjælpemidler

Du skal som udgangspunkt selv sørge for at få transporteret hjælpemidlerne hjem fra hospitalet. Det samme gælder, når du skal aflevere hjælpemidlerne igen. Se åbningstid for de enkelte afleveringssteder under "Find dit hjælpemiddeldepot".​

​Varige hjælpemidler​

Har du brug for hjælpemidler permanent – varige hjælpemidler – skal du ansøge om dem hos din kommune.

Hvis du efter udskrivelsen har spørgsmål vedrørende de varige hjælpemidler, du ​har fået udleveret, skal du kontakte din kommune. 

​Privathospital

Vær opmærksom på, at hvis du har modtaget behandling på privathospital efter aftale om frit sygehusvalg, sidestilles du med patienter, der har modtaget behandling på regionens egne hospitaler. Du har derfor samme mulighed for udlån af midlertidig hjælpemiddel. Kontakt privathospitalet for udlevering. Det gælder dog ikke, hvis du for egen regning bliver behandlet på privathospital.​

Spørgsmål

Hvis du efter udskrivelsen har spørgsmål vedr. de midlertidige hjælpemidler, som du har fået udleveret kan du kontakte:

Hjælpemiddel​​depotet på Nordsjællands Hospital:​

  • ​​Hjælpemiddeldepotet er åbent i følgende tidsrum: Mandag – fredag: 09.00 – 15.00​
  • ​Telefon 48 29 23 20 
  • Telefontid hverdage kl. 9:00-11:00
  • Skriv til Hjælpemiddeldepotet (send ik​ke følsomme eller fortrolige personoplysninger)



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden