Terapeuterne i Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi er specialiserede indenfor et eller flere fagområder og har et tæt samarbejde med øvrige faggrupper, der er involveret i patientforløbet.
Afdelingen er ledet af en chefterapeut og tre overterapeuter og organiseret i tre områder:
Central Fysio- og Ergoterapi
Området varetager genoptræning af indlagte og ambulante patienter tilknyttet akutafdelingen, medicinske, kirurgiske og onkologisk/palliative afdelinger. Derudover varetager området genoptræning af børn og unge, og forebyggende træning af patienter med gigt i knæet.
Fysioterapi og ergoterapi indenfor neurologi
Området varetager genoptræning af indlagte patienter med hjerne- og nervesygdomme. Derudover tager området hånd om ambulant genoptræning af børn med hjerne- og nervesygdomme.
Fysioterapi og ergoterapi indenfor ortopædkirurgi
Området sørger for genoptræning af indlagte og ambulante patienter efter led- og knoglekirurgi. Derudover varetager området forebyggende træning af patienter med gigt i knæet.