Gå til hovedindhold

​​​​​

Om Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi

Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi varetager behandling, genoptræning og rehabilitering af både indlagte og ambulante patienter på Nordsjællands Hospital Frederikssund, Hillerød og Helsingør Sundhedshus.​

Terapeuterne i Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi er specialiserede indenfor et eller flere fagområder og har et tæt samarbejde med øvrige faggrupper, der er involveret i patientforløbet.

Afdelingen er ledet af en chefterapeut og tre overterapeuter og organiseret i tre områder:

Central Fysio- og Ergoterapi

Området varetager genoptræning af indlagte og ambulante patienter tilknyttet akutafdelingen, medicinske, kirurgiske og onkologisk/palliative afdelinger. Derudover varetager området genoptræning af børn og unge, og forebyggende træning af patienter med gigt i knæet.

​Fysioterapi og ergoterapi indenfor neurologi

Området​​ varetager genoptræning af indlagte patienter med hjerne- og nervesygdomme. Derudover tager området hånd om ambulant genoptræning af børn med hjerne- og nervesygdomme.

Fysioterapi og ergoterapi indenfor ortopædkirurgi

Området sørger for genoptræning af indlagte og ambulante patienter efter led- og knoglekirurgi. Derudover varetager området forebyggende træning af patienter med gigt i knæet.

​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden