Musikterapi til patienter med akut forvirringstilstand, også kaldet delir

​Afdeling 0842 tilbyder musikterapi til patienter med akut forvirringstilstand, også kaldet delir

Under hospitalsindlæggelse er der stor risiko for, at ældre patienter udvikler sygdommen delir. Delir er betegnelsen for en akut forvirringstilstand i hjernen, som kan forekomme i forbindelse fysisk sygdom. Delir rammer op mod 50 % af alle indlagte patienter over 65 år, og kan resultere i, at man som patient oplever søvnbesvær, øget aggressivitet, ændret adfærd og hallucinationer.

Musikpuder med specialkomponeret musik, har dog vist sig at have en positiv effekt på netop denne tilstand. Puderne er ergonomiske og har en indbygget musikafspiller med musik, der er komponeret og produceret specielt til terapeutiske formål. Musikken er en skånsom og nem behandling, som hjælper patienterne til hurtigere at komme til sig selv igen. På Endokrinologisk- og Nefrologisk sengeafdeling er musikpuderne derfor blevet en fast del af behandlingen mod delir.

billede af puden.png

Ønsker man at vide mere om musikpuderne og delir behandling på afdelingen, er man velkommen til at kontakte afdelingens klinisk sygeplejespecialist, Camilla Engelstoft Hess på tlf. 48 29 68 79.

 

Redaktør