Ved første ambulante besøg optages journal, og der er lægeundersøgelse. Hvis det er svært at komme til hospitalet, kan vi evt. aftale telefoniske konsultationer. Lægerne har hver deres ugedag i ambulatoriet, så du kan blive fulgt af den samme læge.
Ring til os
Når du som patient er tilknyttet Nefrologisk Ambulatorium kan du ringe, hvis der er noget du er i tvivl om i forhold til din nyrefunktion eller din medicin. Hvis du ikke kan komme til at tale med en sygeplejerske eller læge med det samme, kan du lægge en besked. Vi bestræber os på at ringe tilbage samme dag.
Telefon 48 29 36 88
Telefontid: kl. 08.00 - kl. 15.00, alle hverdage
Ved akut opståede problemstillinger udenfor ambulatoriets åbningstid kan du kontakte 1813.
Kontakt os, hvis du vil ændre eller aflyse din aftale
Har du ikke mulighed for at komme, vil det være en stor hjælp, hvis du melder afbud til os på telefon. Se dit indkaldelsesbrev for kontaktoplysninger.
Skriv til os
Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger som for eksempel dit personnummer eller oplysninger om dit helbred, skal du skrive til os via en sikker forbindelse.