Kurset tager udgangspunkt i de udfordringer og problemer, som du oplever i
hverdagen, og der vil være rig mulighed for at udveksle erfaringer og få svar på
dine spørgsmål.
Diabetes er en sygdom, hvor din egen indsats kan gøre en stor forskel. En
velreguleret sygdom i hverdagen mindsker risikoen for følgevirkningerne. For at
opnå en velreguleret sygdom er det væsentligt at spise og motionere hensigts-
mæssigt og tage den rette medicin.
Du kan deltage, hvis du har type 2-diabetes og er tilknyttet diabetesambulatoriet
på Nordsjællands Hospital. Du skal kunne tale og forstå dansk og selv sørge for
transporten.
Kurset er gratis, og du er meget velkommen til at tage en ledsager med.