Børn og unge med kronisk sygdom

​Vi har erfaring for at børn og unge med kronisk sygdom f.eks. astma, diabetes eller tarmsygdom kan have både psykiske, fysiske og sociale udfordringer.

Kronisk sygdom

Vi har erfaring for at børn og unge med kronisk sygdom f.eks. astma, diabetes eller tarmsygdom kan have både psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Det kan f.eks. være at barnet/den unge ikke vil tage sin medicin, trækker sig fra venner og familie, ikke kommer i skole eller får hovedpine, mavesmerter, kvalme eller svimmelhed.  

Børne og ungeafdelingens socialpædiatriske team kan f.eks.:

  • hjælpe med at finde ud af om sygdommen er behandlet godt nok

  • finde ud af om der er andre fysiske sygdomme

  • finde ud af hvad der står i vejen for at barnet/den unge kan passe på sig selv, sin sygdom, medicinering og trivsel

  • tale med barn/ung og familien om bekymringer f.eks. i forhold til fremtiden

  • hjælpe med at finde ud af hvilke belastninger og ressourcer barnet/den unge og familien har

  • skabe kontakt til kommunen med henblik på at få den rette støtte

Både læger, sygeplejersker, pædagog, psykolog og fysioterapeut kan medvirke i arbejdet. Der kan være samtale med læge, sygeplejerske, psykolog eller pædagog.

Samarbejde med forældrene

Når børn og unge ikke trives igennem længere tid, kan det komme til udtryk som blandt andet tristhed, manglende overskud, fysiske smerter og stort skolefravær.

Alt sammen symptomer, som bekymrer og belaster familien som helhed.

Forældrene har en afgørende viden og erfaring omkring barnet/den unges opvækst og personlighed. En viden vi skal dele i et fælles samarbejde for at sikre barnets fremtidige trivsel.

Væsentlige værdier i vores samarbejde med forældrene er:

  • Lytte til begge forældres oplevelse af situationen

  • Vær opmærksom på "ingen ejer sandheden alene"

  • Se forskellighed som en ressource

  • Respekt og omsorg for forældrenes pressede situation

  • At møde familien som en helhed

  • Tæt samarbejde med netværket, skole, fritid, bedsteforældre, venner mm.

 Lægens funktion:

  • Lægen spørger til barnet/den unges baggrundshistorie, symptomer, sygdom og behandling, familieforhold, skole, institution, fritidsinteresser m.v.

  • Lægen undersøger barnet/den unge.

  • Lægen gennemgår tidligere undersøgelser og lægger i samråd med barnet/den unge og familien en plan.

  • Planen kan bl.a. indeholde blodprøver, undersøgelser, opfølgning ved læge eller samtale med andre fagpersoner i socialpædiatrisk team.

  • Nogle børn og unge har behov for en planlagt indlæggelse over flere dage for at vi kan forstå barnet/den unges vanskeligheder ordentligt.

  • Hensigten er at den samme læge er den gennemgående kontaktperson i hele forløbet, men det er ikke altid muligt.

Sygeplejerskens funktion:

  • I vil møde sygeplejersken på alle tider af døgnet
  • Sygeplejerskenvil være gennemgående og tilgængelige under hele  indlæggelsen
  • Vi vil lære barnet/den unge og familien at kende gennem observationer og samtaler
  • Sygeplejersken vil være lyttende og støttende gennem forløbet

Redaktør
Ulla Kirstine Hvitved Andersen