Vejrtrækningsproblemer og CPAP behandling

​Vejrtrækningsproblemer hos for tidligt fødte eller nyfødte med risiko for at udvikle vejrtrækningsproblemer behandles med nasal(næse)-CPAP (Continious Positive Airway Pressure= kontinueligt possivt luftvejs tryk).

​Nasal-CPAP behandling består i, at tilføre barnet varm fugtet atmosfærisk luft + evt. ilt, under et lille overtryk via et lille rør i hvert næsebor.

Disse små rør er fremstillet af blødt siliconegummi og er placeret på en siliconegummiplade populært kaldet "cpap-tryne"(ligner en lille blød stikkontakt), der holdes på plads mod bar​nets næse af bændler på en hue, der er specielt fremstillet til formålet. 

Barnet trækker selv vejret under behandlingen, men trækker vejret under et lille overtryk og hjælper derved barnet med at holde lungerne udfoldede og lette vejrtrækningen.

Symptomer på besværet vejrtrækning er bl.a. hurtig vejrtrækning, store vejrtrækningsbevægelser/indtrækninger samt knirkelyd ved vejrtrækning.

Vejrtrækningsproblemer kan have flere årsager, og den mest almindelige er, at fostervandet, der findes i fostrets lunger under graviditeten, ikke fjernes hurtigt nok efter fødslen (wet lungs). Denne tilstand ses hyppigere, når barnets fødes ved kejsersnit, eller hvis fødslen går meget hurtig. Børn født til tiden har som regel kun behov for CPAP-behandling fra få timer til få dage.

Andre årsager til vejrtrækningsproblemer er umodne lunger hos for tidligt fødte børn, infektioner, iltmangel under fødslen, sygdomme i hjerte eller kredsløb eller medfødte misdannelser i lunger og luftveje. Behandlingen ved disse tilstande er ofte nasal-CPAP kombineret med behandling af den grundlæggende sygdom. Ved umodne lunger pga. for tidlig fødsel kan man foruden nasal-CPAP tilføre lundemodnende stof (surfactant) direkte til lungerne via en plasticslange i luftrøret. For tidligt fødte børn kan have brug for CPAP over længere tid. Fra dage til uger. Børn der er i CPAP-behandling kan sagtens ligge hos sin mor eller far.​

Mens barnet har brug for vejrtrækningssstøttende behandling vil barnet have overvågningsudstyr på, som registrerer barnets hjerterytme og iltning af blodet( = SAT-måler, som er en lille føler, der sidder om barnets fod). Hvis barnet har brug for et højt ilttilskud vil vi desuden benytte en føler, der påklistret barnets hud, som måler iltindholdet og kuldioxidindholdet i blodet. Grunden til, at vi er opmærksomme på iltindhold i blodet, er, at høje niveauer kan medføre risiko for påvirkning af nethinden (retina) i øjet.

Desuden kan det være nødvendigt at følge barnet med blodprøver. Særligt i de første dage.

Hvis barnet ikke kan opnå tilstrækkelig god vejrtrækning med nasal-CPAP, kan behandling i respirator blive nødvendig, og i disse tilfælde bliver barnet som regel overflyttet til Rigshospitalet.



Redaktør