Neonatalafsnit 1541

​Afsnit for syge nyfødte og for tidligt fødte børn​, samt børn med trivselsproblemer i alderen 0-1 år.

Behandlinger og undersøgelser

Ressourcepersoner og samarbejdspartnere

Råd efter udskrivelsen


Behandlinger og undersøgelser

Blodprøvetagning

De fleste nyfødte børn, der indlægges på neonatalafsnittet, vil få taget blodprøve ca. 2 timer efter fødslen. Dette for bl.a. at ​se hvordan barnets vejrtrækning har været i den første tid. Derudover un​dersøges blodsukker og blodprocent, samt evt. andre blodprøver alt efter barnets situation.​

De fleste blodprøver tages som et lille stik på siden af hælen. Prøverne tages af bioanalytikerne fra laboratoriet. Dog tages blodprøve til blodsukkerkontrol af sygeplejerskerne på neonatalafsnittet.

Barnet vil få tilbudt sukkervand i munden i forbindelse med blodprøver eller undersøgelser. Det virker beroligende og smertelindrende.

Barnet vil desuden få taget en speciel blodprøve (PKU) nogle dage efter fødslen.​

PKU er en undersøgelse, via blodprøve, som alle nyfødte får tilbudt. Den skal tages for at påvise sjældne medfødte sygdomme hurtigst muligt og derved starte behandling tidligt. Det drejer sig bl.a. om stofskiftesygdomme og hormonsygdomme. Prøven tages 48-72 timer efter fødslen.

Hvis barnet er født før uge 32 gentages prøven efter 32. uge. Undersøgelsen forudsætter, at forældrene har sagt ja til dette. 

Børn med trivselsproblemer

Afsnittet modtager børn i aldersgruppen 0-1 år og deres forældre. Børnene er henvist, fordi de enten græder mange af døgnets timer, har et ustabilt søvnmønster, spiser utilstrækkeligt, og har vægttab, eller manglende vækst. Børnene kan være stille eller meget temperamentsfulde.

Børnene henvises til Børne- og ungemodtagelsen B1521 af egen læge, fordi der en bekymring for barnets trivsel. De indlægges på Neonatalafsnittet sammen med deres forældre, til udredning af eventuel fysisk sygdom. Indlæggelsen kan vare et par dage til op til en uges tid.

Under indlæggelsen kan familien stifte bekendtskab med et tværfagligt team, bestående af læge, sygeplejerske, pædagog, psykolog, socialrådgiver og familierådgiver. Lægen afgører om der skal iværksættes en behandling.

Plejepersonalet observerer barnet, og er opmærksomme på forældre/ barn samspillet. De øvrige fagpersoner tilknyttes familien efter et fagligt skøn om behov herfor.

Målet med indlæggelsen er at udelukke eller behandle fysisk sygdom, og give familien redskaber til at klare livet med et spædbarn hjemme.​

Ernæring til barnet

Nyfødte, der ikke kan sutte selv, enten pga. umodenhed, for tidlig fødsel eller sygdom, får ernæring gennem en blød ernæringssonde. Det er en blød slange, der via barnets ene næsebor føres ned i mavesækken. Der gives udmalket modermælk, ammemælk eller modermælkserstatning gennem sonden. 

Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at give barnet ernæringen gennem drop (en lille plasticslange, der forsyner barnet med væske/ernæring via en blodåre). Det kan være, hvis barnets tilstand er således, at der ikke kan gives tilstrækkelig ernæring via sonden eller kan hvis barnet ikke rumme tilstrækkeligt med mælk.

Ernæring via sonde starter allerede kort tid efter fødslen for at sikre at blodsukkerniveauet er stabilt og for at stimulere barnets tarmfunktion. Til at starte med gives meget små måltider for at vænne barnets krop og mavesæk til maden. I den første uge øges mængden gradvist dag for dag. Forældrene opfordres fra starten til at være med til at give barnet sondemaden under vejledning.

Modermælk er den bedste ernæring for barnet, da den indeholder en unik sammensætning af antistoffer, protein og fedtsyrer, der er af stor betydning for barnets udvikling af hjerne og organer.

Indtil moderens mælk er løbet til og hvis der i perioder ikke er tilstrækkelig udmalket modermælk kan der i særlige tilfælde gives ammemælk (fra kvindemælkscentralen i Hvidovre) eller en modermælkserstatning, der svarer til barnets alder og behov.

Selvom modermælken indeholder meget protein (særligt den første måned efter fødslen) er det nogle tilfælde nødvendigt at tilsætte ekstra protein til modermælken i en periode for at optimere barnets vækst.

Udover modermælk skal barnet have multivitamin og D-vitamin. Dette gives allerede efter den første uge, idet vitamindepoterne hos for tidligt fødte er små og der ikke er tilstrækkelig med vitaminer i modermælk/ammemælk.

Barnets vækst kontrolleres cirka 2 x ugentligt, for at sikre at der gives tilstrækkeligt med næringsstoffer.

For tidligt fødte børn er oftest ikke klar til at die selv. Fra omkring uge 28 kan et for tidligt barn begynde at koordinere sutte/synke-funktionen og vejrtrækningen. Alt efter hvor tidligt barnet er født er evnen til at die umoden, samtidig med at kræfterne er små. Først omkring uge 35-36 og nogle gange først ved terminen, kan barnet begynde at spise selv.

Hvis moderen ønsker at amme barnet opfordres hun til at malke ud allerede få timer efter fødslen for at stimulere mælkeproduktionen. Moderens fortsætter med at malke ud 8 gange i døgnet indtil barnet dier.

De fleste malker kun få dråber ud ad gangen i de første dage. Men de første dråber er meget vigtige for barnet og gives i sonden eller i munden.

Ved ammeetableringen påvirkes både mor og barn positiv retning ved at barnet lægges hud mod hud så tidligt, så ofte og så meget som muligt. 

​Tidligt i forløbet kan barnet ligge ved brystet og snuse, slikke og smage. Nogen tid efter vil barnet begynde at få lidt fat på brystet og måltiderne udvikler sig stille og roligt.

Nogle dage vil barnet måske være for træt til at forsøge og det kan opleves som om barnet sover det meste af dagen. Det kan som forældre opleves som en frustration, da barnet ellers lige så småt er begyndt at die lidt selv.

Normalt anbefales ikke sut til nyfødte, men hos for tidligt fødte kan det være en god måde at stimulere fordøjelsen og sutterefleksen på. Ofte gives et par dråber mælk i munden samtidig med sutten, mens barnet får sonde, hvis ikke barnet ligger ved moderens bryst.

Når man føder et for tidligt født barn eller et sygt barn kan det virke som en stor udfordring at få barnet til at die, men for de fleste vil det lykkedes selvom det i perioder kan virke vanskeligt.

Mælkevejen nedenfor beskriver barnets vej til at die måltiderne selv. Det er meget forskelligt hvor i på vejen barnet starter og hvor længe forløbet varer alt efter barnets alder, vægt og forløb/situation.

Født for tidligt

At være født for tidligt betyder at man er født før uge 37. 

Man kalder det at være født meget for tidligt hvis barnet er født før uge 32 og ekstremt for tidligt før uge 28.

På Nordsjællands Hospitals neonatalafsnit indlægges børn, der er født meget for tidligt, mens børn før uge 28 indlægges på Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Ved selve fødslen vil der ofte være mange tilstede for at tage så godt i mod barnet som muligt. Da det for tidligt fødte barn efter fødslen har brug for hjælp til at holde varmen og ofte har brug for hjælp til vejrtrækningen, vil børnelægen og børnesygeplejersken forlade fødestuen eller kejsersnitstuen med barnet i en kuvøse. Far eller anden pårørende må gerne følge med os til neonatalafsnittet. Så snart mor er klar kommer hun også efter. Vi sørger så vidt muligt for at mor og barn når at se hinanden før vi går til neonatalafsnittet.

De færreste mennesker har været på et neonatalafsnit før, og en hel ny verden åbner sig.

Et foster udvikles igennem hele graviditeten. Organerne dannes i løbet af de første måneder, og herefter modnes organer og sanser frem mod livet udenfor livmoderen.

Når barnet fødes for tidligt er organer og sanser ikke færdige med at modne. Graden af modenhed afhænger af hvor tidligt barnet fødes.

Det for tidlig fødte barn har brug for fred og ro, og sover meget af tiden. Barnet er meget tidligt i stand til at vise os om de har det godt, er stressede eller har ondt.

Hørelse og smerteopfattelse er tidlig udviklet. Derimod udvikles synssansen senere og barnet har i starten svært ved selv at skærme sig for lys (pga tynde øjenlåg og pupilreaktion). Dette tages der derfor hensyn til med dunkelt belysning efter behov.

Af særlig betydning for barnets første leveuger er udviklingen af nogle af de vigtige organer.

Lungerne, der skal sørge for at barnet kan trække vejret og ilte blodet er ikke færdigudviklede før omkring uge 34. Derfor kan børn født før dette tidspunkt have brug for hjælp.

Tarmen er umoden, men klar til at kunne optage mælk allerede fra uge 24, men selve evnen til at sutte og synke mælken, udvikles først gradvist efter uge 32. Det er meget individuelt, hvornår barnet selv kan spise alt sin mad selv (oftest efter uge 35-36), men indtil da ernæres barnet helt eller delvist med mælk givet gennem en sonde. En lille tynd slange der føres gennem næsen og ned i mavesækken.

Barnets temperaturregulation er umoden og derfor tilbringer barnet ofte den første tid i kuvøse. Dog kan barnet oftest holde temperaturen hud mod hud hos forældrene og kan derfor ligge en stor del af tiden på/ved brystet hos mor eller far. Når barnet er klar til at komme i vugge kan vi ligeledes hjælpe med at opretholde temperaturen ved at lægge en varmemadras heri.

Barnet vil, særligt i den første tid, have overvågning på, der registrerer barnets puls og vejrtrækning. Dette kan være som en lille føler på foden der måler pulsen og iltmætningen i blodet eller en føler påklistret brystet/maven, der måler vejrtrækningerne hos barnet.​

Hjernen hos det for tidlig fødte barn er ikke færdigudviklet ved fødslen og selv hos et barn født til tiden udvikles hjernen voldsomt i hele 1. leveår. Børn født før 32. graviditetsuge får lavet ultralydsundersøgelse af hjernen, idet der er en lille risiko for, at der kan tilstøde komplikationer, og denne undersøgelse kan afsløre om der er forandringer. Det er heldigvis sjældent hos børn, der er født efter uge 28.

Barnets udvikling fortsætter efter fødslen og behøver samme tid for at udvikles som hvis det lå inde i maven. Derfor skal forældre til et for tidligt født barn, regne med at være indlagt på Neonatalafsnittet i ligeså lang tid som graviditeten skulle have varet.

Gulsot og lysbehandling

Gulsot betyder gulfarvning af huden. Ca. 30 % af alle nyfødte udvikler synlig gulfarvning af huden. Hos ca. 5 % af alle nyfødte er behandling af gulsot nødvendig. Næsten alle for tidligt fødte børn udvikler gulsot. Det er dermed en af de mest almindelige tilstande hos nyfødte og især hos for tidligt fødte.​​

Symptomerne er den gule farve i huden, der starter i ansigtet og øjnene, hvorefter gulfarvningen breder sig ned af kroppen alt efter, hvor meget gulsot barnet har. Derudover kan barnet blive sløvt og træt med nedsat spiseevne.

Gulsot skyldes at der efter fødslen sker en naturlig øget nedbrydning af de røde blodlegemer og nedbrydningsproduktet heraf, kaldet bilirubin, ophobes i kroppen, da barnets lever er lidt umoden og har svært ved at følge med i omdannelsen af bilirubin. Det er dette stof, der er årsagen til den gule farve i huden.

Ved mistanke om gulsot måles bilirubinindholdet i blodet via en blodprøve taget i hælen.

Hvis mængden af bilirubin i kroppen overstiger en grænseværdi, der afhænger af barnets vægt, alder, modenhed og øvrig tilstand, behandles barnet med blåt lys, idet dette fremskynder udskillelsen af bilirubin. Udskillelsen foregår via i urin og afføring. Grunden til at man behandler gulsot er at bilirubin i meget høje koncentrationer kan påvirke hjernen.

Lysbehandlingen foregår ved at der placeres en lampe, der udsender blåt lys, henover barnet i vuggen eller kuvøsen. Barnet skal ligge afklædt, kun iført ble, da så meget hud som muligt skal belyses. Barnet får nogle bløde briller på, der beskytter øjnene mod lyset. Barnet kan også få lysbehandling selvom, det ligger ude på brystet af moderen eller faderen.

Barnet har brug for at ligge i lyset fra et døgn til flere dage. Der tages løbende blodprøver for at se, hvornår barnet kan komme ud af lyset igen. For tidligt fødte børn har indimellem brug for lysbehandling flere gange.

Under behandlingen får en del børn tynd hyppig afføring, og afføringen mørkfarves grundet den øget udskillelse af bilirubin. Barnet har under behandlingen brug for ekstra væske grundet øget væsketab fra afføring og fordampning gennem huden. Væsken gives enten som øget mælkemængde i sonden eller væske via drop.

Hørescreening

​​I Danmark er det besluttet, at alle nyfødte skal tilbydes en høreundersøgelse - en såkaldt hørescreening.​ Formålet med dette er, at børn, der fødes med en hørenedsættelse, hurtigere kan blive tilbudt den rette hjælp. En relevant behandling er vigtig for at sikre det enkelte barn de optimale muligheder for en normal opvækst. Både sprogligt og socialt.

Alle børn, der har været indlagt på neonatalafsnittet, tilbydes hørescreening i Høreklinikken senest en måned efter udskrivelse.

Selve undersøgelsen tager cirka en halv time, men der skal også afsættes tid til, at barnet falder i søvn osv. Det er derfor en god ide at afsætte 1-2 timer til undersøgelsen. Denne undersøgelse er ikke ubehagelig for barnet, og der kræves ingen former for medicin eller bedøvelse. Forældrene vil være til stede hele tiden, og vil få svaret, når undersøgelsen er forbi.

Infektioner

Nyfødte og især for tidligt fødte og væksthæmmende børn har nedsat modstandskraft over for bakterier og dermed øget risiko for infektioner. Infektionen kan pådrages ved fødslen eller under indlæggelsen.

Symptomerne kan være meget varierende, og der behøver ikke være feber. Barnet kan være sløvt, slapt, blegt og have pauser i vejrtrækningen eller være irritabelt, uroligt, utilpas​. Som regel er der også problemer med fødeindtagelsen.

Symptomerne kan være vanskelige at tolke i starten, hvorfor der ofte startes behandling med antibiotika i drop på mistanke om infektion, for at undgå videreudvikling af en eventuel infektion. Ved mistanke om at barnet kan have en infektion, tages der blodprøver. Der måles såkaldte infektionstal, som vil være forhøjede ved en infektion hos barnet. Derudover undersøges for bakterier i blodet.

De fleste børn bliver hurtigt raske efter opstart af antibiotika. Barnet følges under behandlingen med blodprøver for at sikre, at det får den rette behandling.

Lavt blodsukker

Raske normalvægtige børn født til tiden har som regel sukker- og fedtdepoter nok til at holde blodsukkeret stabilt uden ekstra ernæring andet end råmælken fra moderen de første dage, indtil mælken løber til.

Børn, der fødes for tidligt, børn som er lavvægtige eller væksthæmmede, har mindre sukker-og fedtdepoter at tære på efter fødslen. Disse børn forbruger derfor hurtigt depoterne og har derfor risiko for at få et lavt blodsukker.

Børn med vejrtrækningsproblemer eller svære infektioner har et øget forbrug at sukker og kan ligeledes få lavt blodsukker.

Desuden kan børn født at mødre med sukkersyge være påvirkede af for meget insulin i blodet i den første tid efter fødslen, og derved også være disponeret for at få et lavt blodsukker.

Lavt blodsukker kan give symptomer som: sitren, sløvhed, uro, irritabilitet og bleghed. Det er derfor vigtigt at hjælpe barnet til at holde et stabilt blodsukker.

Lavt blodsukker forebygges/behandles ved at give barnet mad/mælk via sonde tidligt efter fødslen. Hvis ikke det er tilstrækkeligt, eller hvis barnet har meget lavt blodsukker, anlægges et drop og barnet får tilført sukkervand direkte i blodåren.

Barnets blodsukker kontrolleres løbende indtil det er stabilt. Alt efter barnets alder, vægt og øvrige problematik kan behandlingen ophøre, og barnet kan klare sig ved at die hos moderen. For tidligt fødte og syge nyfødte fortsætter med sonde og/eller drop, indtil barnet kan die/spise selv.​

Vejtrækningsproblemer og CPAP-behandling

Vejrtrækningsproblemer hos for tidligt fødte eller nyfødte med risiko for at udvikle vejrtrækningsproblemer behandles med nasal(næse)-CPAP (Continious Positive Airway Pressure= kontinueligt possivt luftvejs tryk).

Nasal-CPAP behandling består i, at tilføre barnet varm fugtet atmosfærisk luft + evt. ilt, under et lille overtryk via et lille rør i hvert næsebor.

Disse små rør er fremstillet af blødt siliconegummi og er placeret på en siliconegummiplade populært kaldet "cpap-tryne"(ligner en lille blød stikkontakt), der holdes på plads mod bar​nets næse af bændler på en hue, der er specielt fremstillet til formålet. 

Barnet trækker selv vejret under behandlingen, men trækker vejret under et lille overtryk og hjælper derved barnet med at holde lungerne udfoldede og lette vejrtrækningen.

Symptomer på besværet vejrtrækning er bl.a. hurtig vejrtrækning, store vejrtrækningsbevægelser/indtrækninger samt knirkelyd ved vejrtrækning.

Vejrtrækningsproblemer kan have flere årsager, og den mest almindelige er, at fostervandet, der findes i fostrets lunger under graviditeten, ikke fjernes hurtigt nok efter fødslen (wet lungs). Denne tilstand ses hyppigere, når barnets fødes ved kejsersnit, eller hvis fødslen går meget hurtig. Børn født til tiden har som regel kun behov for CPAP-behandling fra få timer til få dage.

Andre årsager til vejrtrækningsproblemer er umodne lunger hos for tidligt fødte børn, infektioner, iltmangel under fødslen, sygdomme i hjerte eller kredsløb eller medfødte misdannelser i lunger og luftveje. Behandlingen ved disse tilstande er ofte nasal-CPAP kombineret med behandling af den grundlæggende sygdom. Ved umodne lunger pga. for tidlig fødsel kan man foruden nasal-CPAP tilføre lundemodnende stof (surfactant) direkte til lungerne via en plasticslange i luftrøret. For tidligt fødte børn kan have brug for CPAP over længere tid. Fra dage til uger. Børn der er i CPAP-behandling kan sagtens ligge hos sin mor eller far.​

Mens barnet har brug for vejrtrækningssstøttende behandling vil barnet have overvågningsudstyr på, som registrerer barnets hjerterytme og iltning af blodet( = SAT-måler, som er en lille føler, der sidder om barnets fod). Hvis barnet har brug for et højt ilttilskud vil vi desuden benytte en føler, der påklistret barnets hud, som måler iltindholdet og kuldioxidindholdet i blodet. Grunden til, at vi er opmærksomme på iltindhold i blodet, er, at høje niveauer kan medføre risiko for påvirkning af nethinden (retina) i øjet.

Desuden kan det være nødvendigt at følge barnet med blodprøver. Særligt i de første dage.

Hvis barnet ikke kan opnå tilstrækkelig god vejrtrækning med nasal-CPAP, kan behandling i respirator blive nødvendig, og i disse tilfælde bliver barnet som regel overflyttet til Rigshospitalet.

Øjenundersøgelse

Alle børn født tidligere end 32 graviditetsuger og/eller har fødselsvægt mindre end 1750 gram, og/eller har fået iltbehandling mere end 7 døgn, får lavet en øjenundersøgelse, når de er 4-5 uger gamle.

Dette gøres, fordi disse børn er i risiko for at udvikle øjenforandringer. Blandt andet som en følge af den livsnødvendige iltbehandling, som disse børn modtager.
Øjenundersøgelsen foregår i neonatalafsnittet. Børnene undersøges af en øjenlæge under indlæggelsen på neonatalafsnittet, og følges i visse tilfælde også efter udskrivelsen. 

Ressourcepersoner og samarbejdspartnere

Familierådgivning

Der er i afsnittet mulighed for at få familierådgivning. Familierådgivningen omfatter en eller flere rådgivende samtaler til familier med børn, der er eller har været indlagt på Neonatalafsnittet.​

Samtalerne varetages af neonatalsygeplejersker, med efteruddannelse i Dynamisk oplevelsesorienteret rådgivning og psykoterapi. Typisk er samtalerne af en varighed på ca. 1 time. Rådgivningen består af en eller fleres samtaler, hvor udgangspunktet er – hvad forældrene eller den enkelte forældre har "på hjertet". Det kan være en god ide at begge forældre deltager i samtalerne.

Samtalerne er individuelle. De indeholder hvad forældrene er optaget af – lige nu og her – angst & bekymringer, det svære fødselsforløb, tanker for fremtiden, barnets udvikling, familiens trivsel, ammeproblemer, søskende jalousi, parforholdsproblemer og meget andet.

Samtaler kan f.eks. dreje sig om:

  • at have brug for inspiration til at finde fodfæste som ny familie
  • at have problemer med at finde sig tilrette i forældrerollen
  • at mestre forældreskabet på forskellig måde
  • at blive forældre til et for tidligt født barn
  • at blive forældre til et sygt/svært sygt barn
  • at have udsigt til et barn med handicap
  • at have et barn der er meget uroligt/skrigende, uden sygdomsmæssige årsager
  • at have et barn der ikke trives
  • at have gennemgået et voldsomt fødselsforløb
  • at have mistet et barn eller at have udsigt til at miste et barn​​

Fysioterapeut

Der tilbydes fysioterapi til såvel indlagte og ambulante børn. Fysioterapien er placeret på Børne- og ungeafdelingen på plan 2​.

Alle børn; der er født før uge 32,der har haft en fødselsvægt under 1500 g, har været udsat for iltmangel ved fødslen eller har haft meget lavt blodsukker tilbydes en vurdering og vejledning under indlæggelsen.

Når barnet er 3 måneder gammel i forhold til termin tilbydes undersøgelse af fysioterapeut og speciallæge, hvor forældrene får rådgivning og vejledning i motorisk stimulering. Ved dette besøg tages desuden stilling til, hvornår barnet skal ses igen. De børn som er lidt forsinkede motorisk tilbydes et kortere vejledningsforløb i fysioterapien, hvor forældrene bliver vejledt i, hvordan de bedst kan stimulere deres barn i dagligdagen.

De børn, hvor man har en begrundet mistanke om at de har en neurologisk lidelse eller anden sygdom som forsinker deres motoriske udvikling, tilbydes et længere genoptræningsforløb. Barnet kommer til regelmæssig træning i fysioterapien. Derudover sammensættes træningsprogram i dialog med forældrene som skal gennemføres dagligt i hjemmet. I hele forløbet er der et tæt samarbejde med en af afsnittets speciallæger.

Genoptræningsforløbet strækker sig som oftest over ½ til ¾ år hvorefter træningen fortsætter i egen kommune. 

Gynækologisk Obstretrisk Afdeling

Da afsnittet ofte indlægger mødre sammen med deres barn, er et tæt samarbejde med Gynækologisk Obstestrik Afdeling vigtig.

En sygeplejerske fra afsnittet deltager derfor i den daglige konference på fødegangen og obstetriske læger kommer dagligt på neonatalafsnittet og tilser de indlagte mødre, samt planlægger og varetager den eventuelle behandling. Udover det lægelige samarbejde, samarbejdes desuden med barselsgangens sygeplejersker omkring de indlagte mødre samt en generel vidensdeling.

Hospitalspræst

Hospitalet har to præster tilknyttet. De kan kontaktes ved behov for en fortrolig samtale eller ved ønske om at få døbt barnet under indlæggelsen.​ ​​Læs mere om hospitalspræsterne her.

NIDCAP-observation

Under et indlæggelses forløb i N​eonatalafsnittet kan der med fordel inddrages flere forskellige ressourcepersoner eller samarbejdspartnere for at pleje og behandle familien bedst muligt.

NIDCAP står for Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program – et program, der er udviklet i USA af psykolog, ph.d. Heidelise Als.

NIDCAP er en tilgang til omsorgen for det for tidligt fødte eller syge nyfødte barn, som er funderet på en bred vifte af fagdiscipliner som medicin, sygepleje, udviklings/adfærdspsykologi og samspilsteori. NIDCAP danner grundlag for at kunne yde en familieorienteret pleje og omsorg. Forældre ses som de vigtigste personer for barnet, og de støttes og vejledes af plejepersonalet til at være de primære omsorgspersoner for barnet.

Gennem NIDCAP ses det enkelte barn som et enestående individ, som i sig selv via sin adfærd er kommunikativ og kompetent. Via NIDCAP´s konkrete arbejdsredskab, en naturalistisk adfærds observation af det enkelte barn, får forældre og plejepersonale information om barnets kompetencer og følsomhedsområder, samt om barnets modenhed og stimuli tolerance. Med dette som udgangspunkt, tilpasses plejen og tilgangen til barnet ud fra det enkelte barn, ligesom det vægtes at fokuserer på omgivelserne og miljøet omkring barnet, som kan påvirke barnets tilstand i såvel gunstig som ugunstig retning. Der udfærdiges en skreven rapport på baggrund af den naturalistiske adfærds observation, som afleveres til forældrene og vedlægges barnets journal.

Udførelsen af observationerne og udfærdigelsen af rapporten, kræver speciel uddannelse som NIDCAP observatør. NIDCAP tilgangen og plejefilosofien som et hele, er i tråd med afsnittets mål og vision.​

Neonatalafsnittet på har 4 uddannede NIDCAP observatører.

Det tilstræbes at tilbyde udfærdigelsen af en NIDCAP observation og rapport til børn født før 32 graviditets uger.

Afsnittet arbejder konstant på at udvikle og optimere NIDCAP tilgangen i afsnittet. Der gives løbende undervisning til afsnittets personale, tværfaglige samarbejdspartnere samt ledelse, superviseret af Skandinaviens NIDCAP center i Stockholm.

Psykolog

Der er psykologer tilknyttet afsnittet, som dels deltager i det tværfaglige samarbejde, dels varetager krisesamtaler og ambulante forløb med forældre i udvalgte tilfælde.

At blive forældre til et for tidligt født barn eller have et sygt barn påvirker alle forældre følelsesmæssigt i forskellig grad og på forskellig måde. Psykologen kan være med til at hjælpe forældre til at støtte hinanden bedst muligt samt hjælpe med at håndtere bekymringer, angst eller tanker i forløbet og situationen.

Henvisning til psykolog sker gennem vurdering af sygeplejersker og læger. (Forældrene kan tale med psykologen sammen eller hver for sig).​

Pædagog

Børne-og ungeafdelingens specialuddannede pædagoger deltager fast i de tværfaglige konferencer i Neonatalafsnittet. Pædagogen indgår efter aftale i planlagte, tværfaglige observationer af børn, som har vanskeligheder med trivsel eller den generelle udvikling.​

Socialrådgiver

Det er muligt som forældre at tale med socialrådgiveren om de problemer og spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med barnets indlæggelse og sygdom for at danne overblik over familiens situation, rettigheder og muligheder.​

Det kan være råd og vejledning omkring: Barselsregler eller hvilken støtte forældre kan ansøge kommunerne om.

Derudover deltager socialrådgiveren i det tværfaglige samarbejde herunder; Indkalder til netværksmøde eller inddrager kommunerne ved behov.

Kontakten med forskellige instanser vil være i samarbejde med forældre og personalet i afsnittet

Morens rettigheder

Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær. 
Såfremt arbejdet ikke genoptager ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. 
Fraværsretten kan dog højest forlænges i 3 måneder.

Farens rettigheder

Forældre med alvorligt syge børn har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejdet eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. 
Alvorlig sygdom vil sige, at barnets sygdom skønnes, at medfører behov for ophold på hospital i 12 dage eller mere.

Tolkebistand

Læs mere om mulighederne for tolkebistand.

THO/Tidligt hjemmeophold

Når for tidlig fødte børn er 35 uger gamle er langt fleste blevet helt stabile og mangler bare at blive modne nok til at lære at spise selv. Såfremt barnet klarer sig uden hjælp til vejrtrækning, ikke får medicin eller har problemer med at holde varmen betragtes de som raske, men lidt umodne børn og kan tilbydes at tilbringe den sidste del af indlæggelsen i hjemmet. Kaldt tidligt hjemmeophold. I hjemmet passer forældrene  selv  barnet, giver omsorg og sondemad i sine vante omgivelser. Når barnet ikke længere har behov for sonde udskrives man fra afdelingen. Under THO kommer man til kontrol i afsnittet 2 gange ugentligt som rutine.

Råd efter udskrivelsen

Barnet

Alt efter hvor tidligt barnet er født, vil det have andre behov og brug for at der tages hensyn på en anden måde, end hvis barnet havde været født til tiden. 

Alle børn er forskellige og har individuelle tærskler for stimuli, hvorfor der af denne grund skal tages individuelle hensyn. Ved udskrivelsen, vil forældre sammen med personalet, tale om det enkelte barns behov, tærskler, specielle hensyn der i visse tilfælde skal tages.

Samtidig er det vigtigt at huske på at barnet udvikler sig og modnes, så barnet bliver bedre og bedre til at kunne rumme de stimuli som hverdagen omkring barnet indeholder. Forældre kender deres barn bedst, og vil have en fornemmelse og et indtryk af hvad deres barn er følsomt overfor, og hvilke stimuli og indtryk som barnet uden problemer kan rumme. Derfor kan man som forældre fortsat godt blive i tvivl, og have brug for støtte og vejledning i tolkningen af barnets signaler, og tegn på hvornår det er tid til løsne op for de beskyttende foranstaltninger. Familiens sundhedsplejerske, personalet i Neonatalafsnittets A​mbulatorium, forskelligt litteratur samt patientforeninger, og forældregrupper, kan være af hjælp.

Alder

Det for tidligt fødte barn har nærmest 2 aldre :

"Den faktiske alder" – regnet efter barnets fødselsdato

"Den korrigerede alder" – regnet ud fra den beregnede terminsdato.

Ernæring

Når det for tidligt fødte barn udskrives, vil barnet have et spisemønster, hvor det oftest vil spise omkring 6-8 gange i døgnet. Der kan opstå variationer i dette spisemønster, netop i den første tid hjemme, hvor alle i familien skal tilpasse sig den nye situation. Det kan være at barnet spiser hyppigere eller med større intervaller mellem måltiderne (det er her vigtigt at være opmærksom på om barnet har vandladning, da det viser om barnet fortsat får mad nok). Efter nogen tid hjemme, vil spisemønstret som regel finde det leje som passer barnet.

Det må fremhæves at det for tidligt fødte barn, fortsat efter udskrivelsen kan have brug for ro omkring sig når der skal spises, hvorfor man også derhjemme, må tage højde for dette, og finde løsninger, som kan tilgodese dette behov.

Kontakt med andre

Ja, men barnet behøver fortsat ro til at gro. Specielt i den første tid efter udskrivelsen hvor såvel barn som forældre skal vænne sig til de "nye" omgivelser, og situation, kan det være godt at overveje at begrænse antallet af besøgende, og gøre besøgene korte. Dette fordi barnet fortsat er præget af sin for tidlige fødsel, blandt andet ved let at blive anstrengt og træt.

Det er vigtigt at gæsterne ikke er forkølede når de er på besøg.

Samtidig er det vigtigt at der er plads til at vise det lille nye familiemedlem frem, og få tilfredsstillet det behov for social kontakt, og "hverdag" igen, som har været på "stand by", i tiden mens familien har opholdt sig på Neonatalafsnittet.

Lejring

Barnet skal sove på ryggen. Hjælp barnet med at veksle hovedets lejring til henholdsvis den ene og den anden side, for at forebygge skæv kranieform. Når barnet er vågent er det godt at træne maveleje, da det styrker barnets rygmuskler.

Komme ud?

Det er en god ide at gå tur med barnet i barnevognen. Alt efter barnets vægt og evne til at holde varmen, kan man lade barnet stå ude og sove "færdig" efter gåturen, mens man hyppigt mærker efter om barnets varme holdes. Dog skal barnet ikke ud, hvis vejret er meget fugtigt og blæsende, eller meget koldt. Efterhånden som barnet bliver større kan det sove/opholde sig længere tid udenfor (alt efter vejret).

Sygdom/forkølelse i nærmeste familie

Det for tidligt fødte barn er mere følsomt overfor infektioner end børn født til tiden. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på grundig håndhygiejne, og undgå at nyse henover barnet, samt når forkølelsen er værst, ikke at kysse barnet.

Søskende

Hvis der er flere børn i familien er det vigtigt for familiens trivsel, at de deltager i samværet med barnet. Større søskende til et for tidligt født barn kan let blive jaloux, fordi forældrene har været meget væk fra hjemmet, under indlæggelsen af den lille nye bror/søster. Tænk på, og forsøg at give lidt ekstra opmærksomhed til søskende når man er kommet hjem.

Temperaturregulering

Det for tidligt fødte barn kan holde varmen ved udskrivelsen, men er fortsat ofte lille, og kan derfor nemmere komme til at fryse. Hvis barnet fryser, vil det bruge mere energi på at skulle holde varmen i stedet for at tage på, hvorfor det er en god ide at være opmærksom på barnets temperatur i den første tid hjemme. Temperaturen i hjemmet bør være som vanlig, og barnets temperatur kan reguleres ved eventuelt at give en lille ekstra trøje eller bomuldshue på. Temperaturen i hjemmet bør være så alle i familien har det behageligt, også i dér, hvor barnet skal sove om natten.

Det anbefales at barnet ikke får træk.

Forældre sikre sig barnets temperatur, ved at mærke på barnet, specielt i barnets nakke og på maven kan man mærke temperaturen. Ved tvivl eller hvis barnets adfærd ændres, bør temperaturen måles med et termometer. Barnets hænder og fødder er ofte kølige, uden at det er udtryk for at barnet generelt er for koldt.

Barnet kan også have det for varmt, hvilket vil gøre at barnet kan blive sløvt, og mindre interesseret i at ville spise.

Transport

Ved transport i bil, skal barnet sidde eller ligge i en godkendt transport anordning. Det for tidligt fødte barn vil ved udskrivelsen fortsat ikke kunne tåle at "sidde" for længe (ikke meget længere end 30 minutter), hvorfor man skal være opmærksom på om transport anordningen, kan vinkles, så barnet næsten ligger ned, eller man kan leje en "Boxette" eller liftnet, som er beregnet til at barnet ligger helt ned. (Kan lejes i visse babyudstyrs forretninger). 

Udskillelse

Ofte vil det ikke være ukendt for forældrene til et for tidligt født barn, at der kommer "mase" lyde fra barnet, lyde som om barnet "presser og trykker". Dette kan fortsætte også efter udskrivelsen, men er hyppigst ikke forbundet med ubehag eller decideret smerter for barnet. Hvis barnet bliver grædende, og eventuelt med "at trække benene op under sig", i forbindelse med denne "trykken og pressen", og afføringen eventuelt bliver mere fast eller "tør", bør dette drøftes med sundhedsplejersken, egen læge eller ved ambulant besøg i Neonatalafsnittet.

Det vil variere hvor ofte barnet har afføring, fra dagligt, optil adskillige dage mellem barnets afføringer. Hvis barnet ernæres hovedsagligt af modermælk, kan der gå længere tid mellem afføringerne (op til 10 dage), hvis barnet ernæres af modermælkserstatning, bør barnet have afføring en gang i døgnet. Vejledning og råd om forventningerne til det enkelte barns afføringsmønster vil blive givet inden barnet udskrives fra Neonatalafsnittet, og dernæst vil sundhedsplejersken kunne være behjælpelig med at vejlede efter udskrivelsen.

Barnets afføring vil være grynet, cremet og i en tynd konsistens. Ved markante ændringer i denne konsistens, bør dette drøftes med sundhedsplejersken, egen læge eller ved kontrol i ambulatoriet på Neonatalafsnittet.

Barnet vil have vandladning i bleen omkring 6 gange i døgnet (mellem 4-7 våde bleer i et døgn). Dette er også en måde hvorpå man kan vurderer, om barnet får en tilstrækkelig mængde mad/mælk.

Badning

Barnet kan bades med den hyppighed, som passer familien. Det er en god ide, at holde en god temperatur i det rum, hvor barnet skal bades. I begyndelsen i tiden hjemme, ​bør badeseancerne fortsat være korte.

Mor og far

At komme hjem med et barn som er født for tidligt, kan virke som et stort skridt og kan være en overvældende oplevelse.

Det er blandede følelser forældre oplever i forbindelse med udskrivelsen, gående fra lettelse over "at være nået så langt", og uro over nu ikke at have "klokkesnoren"/den tætte kontakt til personalet, hvilket kan give en følelse af for alvor at "stå alene" med det store ansvar.

Der er mange nye ting at skulle forholde sig til når man kommer hjem med det lille nye familiemedlem. Erkendelsen af de sidste dage, uger og måneders oplevelser i forbindelse med barnets indlæggelse på N​eonatalafsnittet, kan være overvældende for familien, netop i forbindelse med udskrivelsen. Der kan være reaktioner hos søskende, som kan være svære og uoverskuelige at skulle rumme og tackle.

For nogen kan det være en hjælp at tænke på, at udskrivelsen er sket på baggrund af en vurdering fra afsnittets specialuddannede personale af, at barnet nu er så stort og raskt, at det er klar til at være uden for hospitalets rammer.

Hos moderen kan der være fysiske forhold i forbindelse med fødslen, som gør at der er hensyn der skal tages. Kontrol og konsultation hos egen læge efter udskrivelsen foregår som regel 8 uger efter fødslen. Her får kvinden en grundig helbredsundersøgelse. Hun tilbydes blandt andet en gynækologisk undersøgelse med henblik på, at se om ar efter bristninger er helet og om bækkenbunden har genvundet sin styrke og funktion. Lægen informerer også om fremtidig prævention.

På barselsgangens hjemmeside kan desuden findes svar ang. blødning, kejsersnitsår, genoptagelse af samliv, søvn og hvile osv.,

Derudover er det muligt at kontakte barselsgangens hotline ved spørgsmål.

Efterfødselsreaktion

At få følelsesmæssige udsving i forbindelse med en fødsel er naturligt og almindeligt. Mange mødre oplever i de første dage efter fødslen, at "have lettere til tårer", tudeture eller "baby-blues" kaldes det populært, og er også under indflydelse af de hormonelle forandringer som der opstår i kvindens krop i forbindelse med fødslen. Også fædre oplever følelsesmæssige udsving. Oplevelsen i sig selv, at blive far, at se sin partner gå igennem fødselsprocessen, og dét at stå med det lille nye barn i armene, er i sig selv en enestående og overvældende oplevelse. Tillige kan fædre opleve følelsen af stort ansvar, forpligtigelse, og tab af kontrol, i forbindelse med barnets fødsel.

Oftest vil følelsernes intensitet, og overvældende effekt gå over i en mere afslappet tilstand, hvor forældrene kan slappe af, hvile og nyde det lille nye barn.

Når man føder et for tidligt eller sygt spædbarn, er der flere og ekstra dimensioner, som spiller ind og påvirker forældrenes følelsesmæssige tilstand. Ligeledes vil sygdom hos moderen kunne give flere spekulationer, og følelsesmæssig uro i tiden efter fødslen.

Hvis man som mor eller far, oplever vedvarende reaktioner som svær tristhed, angst, uro, aggressivitet, utilstrækkelighedsfølelse, skyldfølelse, koncentrationsbesvær, appetitløshed, søvnbesvær og andre ændrede psykiske forhold, er der grund til at reagere, da det kan dreje som en efterfødselsreaktion som bør afhjælpes og eventuelt behandles. Man bør søge hjælp, eventuelt ved at tale med sundhedsplejersken, egen læge, eller opsøge en psykolog. www.gaia-instituttet.dk, er ligeledes et sted, hvor der kan hentes hjælp.

Værd at vide

Værd at vide om f.eks. sundhedsplejerske, aktindsigt, kontakt til afsnittet og mulighed for at klage.​

Sundhedsplejerske

Familiens sundhedsplejerske, vil automatisk modtage en fødselsanmeldelse. I mange tilfælde vil familien ved udskrivelsen allerede have haft kontakt til sundhedsplejersken. I visse tilfælde har sundhedsplejersken været i afsnittet under barnets indlæggelse, for at hilse på familien. Ved indlæggelsens begyndelse vil forældre blive spurgt om samtykke til at afsnittet skriver til egen læge (et udskrivningsbrev), samt udtaler sig til sundhedsplejersken om barnets indlæggelse, og forløb. Inden udskrivelsen, vil familien som regel være have lavet aftaler med sundhedsplejersken om, hvornår hun skal komme i hjemmet. Nogle sundhedsplejersker tilbyder at besøge familien i afsnittet under indlæggelsen.

Aktindsigt

Forældre har mulighed for/ret til at få aktindsigt i barnets journal, såvel under indlæggelsen som efter. Forældrene kan udbede sig en kopi af journalen, og såvel under indlæggelsen som efter i ambulant regi, vil der være mulighed for at stille spørgsmål til journal notater etc. Der opfordres​ til at forældre, der ønsker at læse barnet journal, gennemgår denne sammen med en fagperson for at forstå de forskellige fagudtryk og undgå unødige bekymringer eller misforståelser.

Kontakt til afsnittet

Hvis en familie udskrives, med en aftale om ambulant opfølgning, kan forældre, i tiden indtil det ambulante besøg, benytte sig af at kunne kontakte afsnittet, ved tvivl og spørgsmål vedrørende barnet. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at vente til næste morgen, hvor forældrene kan få fat i egen læge, eller sundhedsplejerske, og er det problemer forældre ville henvende sig til vagtlægen med, er det muligt i stedet at henvende sig til Neonatalafsnittet på Tlf.: 48 29 43 96 , hvor sygeplejerskerne vurderer om problemet kræver lægekontakt, og det er herefter muligt at komme i afsnittet og få undersøgt barnet. Sygeplejersken vil bede om barnets cpr-nummer ved alle henvendelser til afsnittet for at kunne notere det i journalen. Ved akutte problemer, skal man kontakte 112, som man ville have gjort, i alle andre tilfælde.

Patientrettigheder/klagemulighed

Hvis man som forældre er utilfreds med forhold i forbindelse med barnets indlæggelse eller den sundhedsfaglige behandling, har forældre forskellige muligheder for at indgive klage.

Som udgangspunkt er man altid velkommen til at henvende sig til personalet om konkrete forhold man som forældre er utilfredse med, og tillige er man altid velkommen til at skrive til afsnittets ledelse, eller andre involverede.

En formel klage kan man få hjælp til at udfærdige via Sundhedsvæsnets Patientklagenævn.


Redaktør