Neonatalafsnit 1541

​Afsnit for syge nyfødte og for tidligt fødte børn​, samt børn med trivselsproblemer i alderen 0-1 år.

Behandlinger og undersøgelser

Ressourcepersoner og samarbejdspartnere

Råd efter udskrivelsen

Behandlinger og undersøgelser

Født for tidligt

At være født for tidligt betyder at man er født før uge 37. 

Man kalder det at være født meget for tidligt hvis barnet er født før uge 32 og ekstremt for tidligt før uge 28.

På Nordsjællands Hospitals neonatalafsnit indlægges børn, der er født meget for tidligt, mens børn før uge 28 indlægges på Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Ved selve fødslen vil der ofte være mange tilstede for at tage så godt i mod barnet som muligt. Da det for tidligt fødte barn efter fødslen har brug for hjælp til at holde varmen og ofte har brug for hjælp til vejrtrækningen, vil børnelægen og børnesygeplejersken forlade fødestuen eller kejsersnitstuen med barnet i en kuvøse. Far eller anden pårørende må gerne følge med os til neonatalafsnittet. Så snart mor er klar kommer hun også efter. Vi sørger så vidt muligt for at mor og barn når at se hinanden før vi går til neonatalafsnittet.

De færreste mennesker har været på et neonatalafsnit før, og en hel ny verden åbner sig.

Læs om vores neonatalafsnit

Ernæring til barnet

Nyfødte, der ikke kan sutte selv, enten pga. umodenhed, for tidlig fødsel eller sygdom, får ernæring gennem en blød ernæringssonde. Det er en blød slange, der via barnets ene næsebor føres ned i mavesækken. Der gives udmalket modermælk, ammemælk eller modermælkserstatning gennem sonden. 

Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at give barnet ernæringen gennem drop (en lille plasticslange, der forsyner barnet med væske/ernæring via en blodåre). Det kan være, hvis barnets tilstand er således, at der ikke kan gives tilstrækkelig ernæring via sonden eller kan hvis barnet ikke rumme tilstrækkeligt med mælk.

Ernæring via sonde starter allerede kort tid efter fødslen for at sikre at blodsukkerniveauet er stabilt og for at stimulere barnets tarmfunktion. Til at starte med gives meget små måltider for at vænne barnets krop og mavesæk til maden. I den første uge øges mængden gradvist dag for dag. Forældrene opfordres fra starten til at være med til at give barnet sondemaden under vejledning.

Børn med trivselsproblemer

Afsnittet modtager børn i aldersgruppen 0-1 år og deres forældre. Børnene er henvist men mange forskellige symptomer, f.eks. skrigeture, forstyrret søvnmønster, spiseudfordringer mv.

Læs mere om vores trivselsforløb

Hørescreening

​​I Danmark er det besluttet, at alle nyfødte skal tilbydes en høreundersøgelse - en såkaldt hørescreening.​ Formålet med dette er, at børn, der fødes med en hørenedsættelse, hurtigere kan blive tilbudt den rette hjælp. En relevant behandling er vigtig for at sikre det enkelte barn de optimale muligheder for en normal opvækst. Både sprogligt og socialt.

Alle børn, der har været indlagt på neonatalafsnittet, tilbydes hørescreening i Høreklinikken senest en måned efter udskrivelse.

Øjenundersøgelse

Alle børn født tidligere end 32 graviditetsuger og/eller har fødselsvægt mindre end 1750 gram, og/eller har fået iltbehandling mere end 7 døgn, får lavet en øjenundersøgelse, når de er 4-5 uger gamle.

Dette gøres, fordi disse børn er i risiko for at udvikle øjenforandringer. Blandt andet som en følge af den livsnødvendige iltbehandling, som disse børn modtager.
Øjenundersøgelsen foregår i neonatalafsnittet. Børnene undersøges af en øjenlæge under indlæggelsen på neonatalafsnittet, og følges i visse tilfælde også efter udskrivelsen. 

Ressourcepersoner og samarbejdspartnere

Dem vi samarbejder med

Alt efter hvad barnet eller I som forældre har brug for tilkalder vi laboranter, radiografer, fysioterapeuter, psykolog, socialrådgiver, præst, tolke, øjenlæger m.fl.

Familierådgivning

Der er i afsnittet mulighed for at få familierådgivning. Familierådgivningen omfatter en eller flere rådgivende samtaler til familier med børn, der er eller har været indlagt på Neonatalafsnittet.​

Samtalerne er individuelle. De indeholder hvad forældrene er optaget af – lige nu og her – angst & bekymringer, det svære fødselsforløb, tanker for fremtiden, barnets udvikling, familiens trivsel, ammeproblemer, søskende jalousi, parforholdsproblemer og meget andet.

Fysioterapeut

Der tilbydes fysioterapi til såvel indlagte og ambulante børn. Fysioterapien er placeret på Børne- og ungeafdelingen på plan 2​.

Alle børn; der er født før uge 32,der har haft en fødselsvægt under 1500 g, har været udsat for iltmangel ved fødslen eller har haft meget lavt blodsukker tilbydes en vurdering og vejledning under indlæggelsen.

Når barnet er 3 måneder gammel i forhold til termin tilbydes undersøgelse af fysioterapeut og speciallæge, hvor forældrene får rådgivning og vejledning i motorisk stimulering. Ved dette besøg tages desuden stilling til, hvornår barnet skal ses igen. De børn som er lidt forsinkede motorisk tilbydes et kortere vejledningsforløb i fysioterapien, hvor forældrene bliver vejledt i, hvordan de bedst kan stimulere deres barn i dagligdagen.

De børn, hvor man har en begrundet mistanke om at de har en neurologisk lidelse eller anden sygdom som forsinker deres motoriske udvikling, tilbydes et længere genoptræningsforløb. Barnet kommer til regelmæssig træning i fysioterapien. Derudover sammensættes træningsprogram i dialog med forældrene som skal gennemføres dagligt i hjemmet. I hele forløbet er der et tæt samarbejde med en af afsnittets speciallæger.

Genoptræningsforløbet strækker sig som oftest over ½ til ¾ år hvorefter træningen fortsætter i egen kommune. 

Gynækologisk Obstretrisk Afdeling

Da afsnittet ofte indlægger mødre sammen med deres barn, er et tæt samarbejde med Gynækologisk Obstestrik Afdeling vigtig.

En sygeplejerske fra afsnittet deltager derfor i den daglige konference på fødegangen og obstetriske læger kommer dagligt på neonatalafsnittet og tilser de indlagte mødre, samt planlægger og varetager den eventuelle behandling. Udover det lægelige samarbejde, samarbejdes desuden med barselsgangens sygeplejersker omkring de indlagte mødre samt en generel vidensdeling.

THO/Tidligt hjemmeophold

Når for tidlig fødte børn er 35 uger gamle er langt fleste blevet helt stabile og mangler bare at blive modne nok til at lære at spise selv. Såfremt barnet klarer sig uden hjælp til vejrtrækning, ikke får medicin eller har problemer med at holde varmen betragtes de som raske, men lidt umodne børn og kan tilbydes at tilbringe den sidste del af indlæggelsen i hjemmet. Kaldt tidligt hjemmeophold. I hjemmet passer forældrene  selv  barnet, giver omsorg og sondemad i sine vante omgivelser. Når barnet ikke længere har behov for sonde udskrives man fra afdelingen. Under THO kommer man til kontrol i afsnittet 2 gange ugentligt som rutine.

Råd efter udskrivelsen

Barnet

Alt efter hvor tidligt barnet er født, vil det have andre behov og brug for at der tages hensyn på en anden måde, end hvis barnet havde været født til tiden. 

Alle børn er forskellige og har individuelle tærskler for stimuli, hvorfor der af denne grund skal tages individuelle hensyn. Ved udskrivelsen, vil forældre sammen med personalet, tale om det enkelte barns behov, tærskler, specielle hensyn der i visse tilfælde skal tages.

Samtidig er det vigtigt at huske på at barnet udvikler sig og modnes, så barnet bliver bedre og bedre til at kunne rumme de stimuli som hverdagen omkring barnet indeholder. Forældre kender deres barn bedst, og vil have en fornemmelse og et indtryk af hvad deres barn er følsomt overfor, og hvilke stimuli og indtryk som barnet uden problemer kan rumme. Derfor kan man som forældre fortsat godt blive i tvivl, og have brug for støtte og vejledning i tolkningen af barnets signaler, og tegn på hvornår det er tid til løsne op for de beskyttende foranstaltninger. Familiens sundhedsplejerske, personalet i Neonatalafsnittets A​mbulatorium, forskelligt litteratur samt patientforeninger, og forældregrupper, kan være af hjælp.

Alder

Det for tidligt fødte barn har nærmest 2 aldre :

"Den faktiske alder" – regnet efter barnets fødselsdato

"Den korrigerede alder" – regnet ud fra den beregnede terminsdato.

Mor og far

At komme hjem med et barn som er født for tidligt, kan virke som et stort skridt og kan være en overvældende oplevelse.

Det er blandede følelser forældre oplever i forbindelse med udskrivelsen, gående fra lettelse over "at være nået så langt", og uro over nu ikke at have "klokkesnoren"/den tætte kontakt til personalet, hvilket kan give en følelse af for alvor at "stå alene" med det store ansvar.

Der er mange nye ting at skulle forholde sig til når man kommer hjem med det lille nye familiemedlem. Erkendelsen af de sidste dage, uger og måneders oplevelser i forbindelse med barnets indlæggelse på N​eonatalafsnittet, kan være overvældende for familien, netop i forbindelse med udskrivelsen. Der kan være reaktioner hos søskende, som kan være svære og uoverskuelige at skulle rumme og tackle.

For nogen kan det være en hjælp at tænke på, at udskrivelsen er sket på baggrund af en vurdering fra afsnittets specialuddannede personale af, at barnet nu er så stort og raskt, at det er klar til at være uden for hospitalets rammer.

Hos moderen kan der være fysiske forhold i forbindelse med fødslen, som gør at der er hensyn der skal tages. Kontrol og konsultation hos egen læge efter udskrivelsen foregår som regel 8 uger efter fødslen. Her får kvinden en grundig helbredsundersøgelse. Hun tilbydes blandt andet en gynækologisk undersøgelse med henblik på, at se om ar efter bristninger er helet og om bækkenbunden har genvundet sin styrke og funktion. Lægen informerer også om fremtidig prævention.

barselsgangens hjemmeside kan desuden findes svar ang. blødning, kejsersnitsår, genoptagelse af samliv, søvn og hvile osv.,

Derudover er det muligt at kontakte barselsgangens hotline ved spørgsmål.

Efterfødselsreaktion

At få følelsesmæssige udsving i forbindelse med en fødsel er naturligt og almindeligt. Mange mødre oplever i de første dage efter fødslen, at "have lettere til tårer", tudeture eller "baby-blues" kaldes det populært, og er også under indflydelse af de hormonelle forandringer som der opstår i kvindens krop i forbindelse med fødslen. Også fædre oplever følelsesmæssige udsving. Oplevelsen i sig selv, at blive far, at se sin partner gå igennem fødselsprocessen, og dét at stå med det lille nye barn i armene, er i sig selv en enestående og overvældende oplevelse. Tillige kan fædre opleve følelsen af stort ansvar, forpligtigelse, og tab af kontrol, i forbindelse med barnets fødsel.

Oftest vil følelsernes intensitet, og overvældende effekt gå over i en mere afslappet tilstand, hvor forældrene kan slappe af, hvile og nyde det lille nye barn.

Når man føder et for tidligt eller sygt spædbarn, er der flere og ekstra dimensioner, som spiller ind og påvirker forældrenes følelsesmæssige tilstand. Ligeledes vil sygdom hos moderen kunne give flere spekulationer, og følelsesmæssig uro i tiden efter fødslen.

Hvis man som mor eller far, oplever vedvarende reaktioner som svær tristhed, angst, uro, aggressivitet, utilstrækkelighedsfølelse, skyldfølelse, koncentrationsbesvær, appetitløshed, søvnbesvær og andre ændrede psykiske forhold, er der grund til at reagere, da det kan dreje som en efterfødselsreaktion som bør afhjælpes og eventuelt behandles. Man bør søge hjælp, eventuelt ved at tale med sundhedsplejersken, egen læge, eller opsøge en psykolog. www.gaia-instituttet.dk, er ligeledes et sted, hvor der kan hentes hjælp.


Redaktør