Røntgenundersøgelse af tyndtarm

​Patientvejledning for røntgenundersøgelse af tyndtarm (tyndtarmspassage).

Formål
Fremstilling af røntgenbilleder af tyndtarmen.

Forberedelse
Du må ikke spise eller drikke 6 timer før undersøgelsen.Det er dog vigtigt, at du tager din nødvendige daglige medicin med lidt vand (1/2 glas vand max).
Da undersøgelsen kan vare flere timer (normalt ca. 2-4 timer), er det en god ide at have læsestof, håndarbejde eller lignende med.
Du skal tage en madpakke med, da det er vigtigt, at du får noget at spise, når mavesækken er tom for kontrast.

Selve undersøgelsen
Du skal drikke ca. ½ liter iskold kontrast.
Derefter bliver der taget røntgenbilleder med forskellige tidsintervaller. Kontrasten skal følges hele vejen igennem tyndtarmen.

Efter undersøgelsen
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med vand, da kontrasten kan virke forstoppende.

Svar
Du får svaret på undersøgelsen af den afdeling eller hos den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. Lægen har svaret efter ca. 1 uge.

Spørgsmål
Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at henvende dig til det radiologiske afsnit du er henvist til. Telefonnummeret vil fremgå af indkaldelsen til undersøgelsen.



Redaktør