Røntgenundersøgelse af tyktarmen (børn)

​​Dit barn har nu fået tid til undersøgelse af tyktarmen, og vi beder dig læse denne vejledning grundigt.​

Børn 0 - 1 år:
Drikke rigeligt.


Børn 1 - 6 år:
1 tube Toilax suspension kl. 19 aftenen før undersøgelsen og 1 tube Toilax suspension ca. kl. 7 på undersøgelsesdagen.


Børn 6 - 12 år:
1 tablet Toilax kl. 10 og 1 tube Toilax suspension kl. 16 dagen før undersøgelsen.
1 tube Toilax suspension ca. kl. 7 på undersøgelsesdagen.

OBS: Toilax-tubens spids må kun føres 2 cm ind i endetarmen.


Over 12 år:
Udrensning som til voksne.


Diæt
Dagen før undersøgelsen må barnet ikke spise frugt, grøntsager, klidbrød eller fuldkornsbrød. Barnet bør drikke rigeligt, dog ikke mælk. På undersøgelsesdagen må barnet få et let morgenmåltid.


Mødested
Du bedes møde på Radiologisk Afdeling i receptionen til det aftalte tidspunkt.


Undersøgelsen
Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at henvende dig til det røntgenafsnit, hvortil du er henvist. Telefonnummeret vil fremgå af din indkaldelse til undersøgelsen.​



Redaktør