Hvad er en CT-skanning med kontrast?For at vise forskellige organer, skal man nogle gange have et kontraststof sprøjtet ind i en blodåre gennem en tynd kanyle, mens skanningen foregår. Det vil fremgå af den vejledning, du får med indkaldelsesbrevet til undersøgelsen.
Forholdsregler inden skanningen hvis du skal have kontrastDen kontrastvæske, du får sprøjtet ind i kroppen under undersøgelsen, udskilles gennem nyrerne. Det er derfor vigtigt at indtage rigeligt med væske både før og efter kontrastinjektionen. Visse patienter skal have taget en blodprøve inden kontrastinjektionen, for at vi kan vurdere nyrefunktionen.
Nedenfor kan du se hvilke patienter, det drejer sig om: - Hvis du har en kendt nyresygdom
- Hvis du tidligere er opereret i dine nyrer
- Hvis du har sukkersyge(diabetes)
- Hvis du har urinsyregigt
Blodprøven skal bestilles af den læge som har henvist dig. Blodprøven må være op til 3 måneder gammel for ambulante patienter.
Hvis der ikke er et svar på blodprøven, kan vi blive nødt til at udsætte undersøgelsen.
Forberedelse:Dagen før: Du skal drikke 1 liter vand aftenen før undersøgelsen. Du skal tage din sædvanlige medicin.
Undersøgelsesdagen:Du kan spise og drikke normalt. Husk at tage din sædvanlige medicin. Du skal drikke en liter vand fordelt over en time før undersøgelsen. Hvis du kan få det til at passe, kan du drikke det hjemmefra, ellers er du velkommen til at møde en time før og drikke det på røntgenafdelingen. Har du sukkersyge(diabetes)?Hvis du har sukkersyge, skal du altid have taget en blodprøve. Ud fra blodprøven kan vi vurdere din nyrefunktion. Hvis din nyrefunktion er påvirket og du er i tabletbehandling med f.eks. Metformin, Glucophage eller Orabet, skal denne behandling standses midlertidigt. Behandlingen standses umiddelbart inden skanningen.
Efter kontrastinjektionen skal du have taget en ny blodprøve og den læge, der har henvist dig, skal vurdere om du kan genoptage din tabletbehandling. Du skal tage kontakt til den henvisende læge eller ambulatorium til bestilling og svar af blodprøven. Blodprøven skal tidligst tages to døgn efter at du har fået kontraststoffet.
Har du en stofskiftesygdom?Har du en stofskiftesygdom, skal du fortælle det til din læge inden undersøgelsen. Kontraststofinjektionen kan nogle gange have betydning for din behandling eller undersøgelse af din stofskiftesygdom.
Bivirkninger ved kontraststoffet?Kontraststoffet har meget få bivirkninger. Varmefornemmelse ved indsprøjtningen kan forekomme. Overfølsomhedsreaktioner såsom forbigående udslæt og astma-lignende symptomer forekommer hos få procent. Alvorlige reaktioner forekommer yderst sjældent.
Undersøgelsen Mens vi skanner får du sprøjtet kontraststoffet ind i en blodåre, oftest vil det være i albuebøjningen. Skanningen tager som regel 5-10 min.
Efter undersøgelsenHvis du har fået en kontraststofinjektion anbefaler Sundhedsstyrelsen at man venter med at gå til en halv time efter injektionen. Da kontraststoffet udskilles igennem dine nyrer er det vigtigt at du drikker to liter væske i døgnet efter undersøgelsen, for at beskytte dine nyrer.
Her kan du se vores patientvejledninger
|