Tyktarmskræft og muskelmasse

​​Sammenligning af metoder til udmåling af psoasmuskulaturs tværsnitsareal med henblik på vurdering af sarcopeni.

​​​​​​​​​​​​​​

​Sarcopeni er et lægefagligt udtryk, der betyder nedsat muskelmasse. Sarcopeni er forbundet med en lang række komplikationer hos ældre, og i særdeleshed hos syge mennesker.

To radiologer fra Billeddiagnostisk Afdeling ​på Nordsjællands Hospital – Hillerød, har derfor været med i et projekt, hvor man vil måle muskelmassen hos over 800 patienter der er opereret for tyktarmskræft.

Der er flere studier der viser at personer opereret for kræftsygdom, der samtidigt har nedsat muskelmasse i forhold til en normal muskelmasse (bedømt ud fra højde, alder og vægt, sammenholdt med en normal fordeling), har et øget behov for genoptræning, længere indlæggelser og flere komplikationer efter operationen.

I det studie de to radiologer fra vores afdeling deltager i, måler man muskelmasse hos patienter opereret for tyktarmskræft og sammenkører data med patienternes efterfølgende forløb. En af de parametre der ses på er dødelighed.

Andre studier har vist at man kan bruge en ganske bestemt muskel langs rygsøjlen (psoasmusklen) ("mørbraden"), til at vurdere helkropsmuskelmasse, og dette udnyttes i det studie du kan læse om nedenfor.

Det studie der er vist på plakaten, er et såkaldt "pilot-studie", udført på 50 af de 800 patienter omtalt i det store forskningsprojekt nævnt ovenfor, for at finde den bedste metode til at måle muskelmasse.

Metoden skulle både være nøjagtig, kunne udføres af flere forskellige radiologer og være tidsbesparende.

Plakaten viser sammenligningen af to metoder, hvor den 1. metode er udført ved at radiologen selv skal ind og "klippe" den muskel fri der skal måles på, på ét scanningsbillede. Ved metode 2 er det et computerprogram der måler arealet af musklen.

Konklusionen på "pilot-studiet" viste at metode 2, der bruger et computerprogram er at foretrække. Både når man ser på resultaterne imellem de to radiologer (interobservatør variation), men også når man ser på hver enkel radiologs målinger med de to metoder (intraobservatør variation), er metode 2 signifikant bedre. Derfor vil de resterende 750 patienter i det store projekt, måles med denne metode.

Willy Krone, Introduktionslæge og 
Elisabeth Waagensen, Introduktionslæge
​Billeddiagnostisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød.​




Redaktør