Hvor sikker er bedøvelsen, og er der nogle bivirkninger?
Moderne bedøvelse er meget sikker, og komplikationerne er meget sjældne. Der er hele tiden specialuddannet anæstesipersonale til stede.
Under hele operationen vil vi overvåge din puls, blodtryk, temperatur og vejrtrækning tæt og sikre os, at du sover dybt og sikkert.
De fleste kommer sig hurtigt efter bedøvelsen. Nogle får bivirkninger som f.eks. døsighed, svimmelhed, ondt i halsen, hovedpine, kvalme eller opkastning. De fleste bivirkninger kan behandles med medicin.
Andre komplikationer kan afhænge af patientens helbred, den type operation, der foretages og valget af bedøvelse. Hvis der er nogle specielle risikofaktorer for dig, vil de blive drøftet inden bedøvelsen.