Ph.d.-studerende: Reservelæge Hans Eric Sebastian Seitz-Rasmussen
Projekttitel: Hypernatremia in the ICU (SALT-ICU)
Projektstart: 2025
Vejledere: Professor, overlæge, ph.d., EDIC, SDIC Morten H. Bestle (NOH) og Afdelingslæge, ph.d. Sine Wichmann (NOH).
Projektbeskrivelse: Saltbalancen i kroppen er afgørende for en række livsvigtige funktioner. Cellerne er tilpasset en salt-koncentration i blodet mellem 135-145 mmol/l, og en forhøjet koncentration medfører, at cellerne dehydrerer og skrumper. Store observationelle studier har vist, at selv en let forhøjet salt-koncentration er forbundet med markant øget sygelighed og dødelighed, og denne risiko stiger i takt med, at koncentrationen stiger.
Denne tilstand også kaldet hypernatriæmi, er meget hyppig blandt patienter indlagt på intensivafdelinger og rammer 7-26 % af de indlagte. Der kan være mange udløsende årsager, men for intensivpatienter skyldes det især tilførslen af saltholdige væsker, som gives intravenøst i forbindelse med indgift af anæstesimidler, medicin samt blodtryksunderstøttende behandling ved kirurgi og/eller kredsløbsshock, kombineret med brugen af vanddrivende medicin.
På trods af den dokumenterede risiko ved selv mild hypernatriæmi viser tidligere undersøgelser, at læger typisk først behandler tilstanden ved moderat forhøjelse, hvilket er den gængse kliniske praksis i dag.
Der findes få studier om behandling af forhøjet salt-koncentration og ingen, der undersøger, om tidlig målrettet behandling forbedrer behandlingsresultatet og overlevelse.
Formålet med min ph.d. er at undersøge omfanget og konsekvenserne af hypernatriæmi på intensivafdelingerne i Danmark, undersøge klinisk praksis for behandling af hypernatriæmi internationalt og at undersøge om tidlig behandling af hypernatriæmi (dvs. behandling ved mild hypernatriæmi) sammenlignet med den nuværende praksis, hvor behandling først iværksættes ved moderat forhøjelse, gør en forskel for kritisk syge patienter indlagt på intensivafdelingen.
Ph.d.-studerende: Reservelæge Mathias Therkel Steensbæk
Projekttitel: Ultrasound Guided Peripheral Nerve Blocks for Pain Management of Orthopaedic Injuries in the Emergency Care Setting
Projektstart: 2024
Vejledere: Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Anders Kehlet Nørskov (NOH), klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d., Lars H. Lundstrøm (NOH) og professor, overlæge, dr.med. Kai H. W. Lange (NOH).
Projektbeskrivelse: Ultralydsvejledte perifere nerveblokader har vundet stigende indpas i det perioperative felt inden for de seneste årtier og er et vigtigt klinisk værktøj til tilstrækkelig smertebehandling og bedøvelse ved bl.a. ortopædkirurgiske operationer. Ultralydsvejledte perifere nerveblokader er associeret med nedsat proceduretid, indlæggelsestid, indtag af opioider og komplikationer, samt forbedrede patientnære effektmål og behandlingskvalitet.
Brugen af ultralydsvejledte nerveblokader inden for akutområdet er et stærkt udviklende forskningsfelt. Formålet med projektet er at øge den kliniske evidens for brug af ultralydsvejledte perifere nerveblokader ved akutte ortopædkirurgiske skader. Projektet søger at identificere fordele, udfordringer og barrierer for yderligere implementering af ultralydsvejledte nerveblokader i danske skadestuer.
Projektet består af to randomiserede kliniske studier, en spørgeskemaundersøgelse og et systematisk review med fokus på smertebehandling ved skulderluksationer og dislocerede håndled- og ankelfrakturer. Disse skader er hyppige og har ofte behov for at blive sat på plads manuelt inden en eventuel operation, en såkaldt reponering. Reponering af dislocerede led og frakturer kan være smertefuldt, teknisk udfordrende og kræve flere forsøg for at opnå et acceptabelt resultat, hvilket berettiger tilstrækkelig og langvarig smertelindring hos patienten.
Vores målsætninger:
- At undersøge optimal type og dosis af lokalbedøvelse til lateral infraklavikulær blokade ved reponering af distal radius fraktur.
- At undersøge effekten af et skalenerblok til reponering af anterior skulderluksation sammenlignet med analgosedation og intraartikulær injektion af lokalbedøvelse.
- At undersøge nuværende klinisk praksis vedrørende brug af perifere nerveblokader inden for akutområdet i Danmark.
- At gennemgå nuværende litteratur vedr. brug af perifere nerveblokader til reponering af ankelfrakturer.
Ph.d.-studerende: Reservelæge Christian Gantzel Nielsen
Projekttitel: Dysglycemia and Endotheliopathy in Critical Illness
Projektstart: 2024
Vejledere: Professor, overlæge, Morten Bestle (NOH), overlæge, ph.d. Peter Lommer Kristensen (NOH), professor, overlæge DMSc Ulrik Pedersen-Bjergaard (NOH), professor, overlæge DMSc Pär Ingemar Johansson (RH), læge ph.d., Martin Schønemann-Lund (NOH).
Projektbeskrivelse: Blodsukkerforstyrrelser (dysglykæmi) er hyppigt forekommende blandt intensivpatienter. Dels da en stor del af intensivpatienter har diabetes men i særdeleshed, da mange udvikler ”stress hyperglykæmi” som følge af kritisk sygdom og metabolsk stress. Dysglykæmi er tidligere blevet associeret med øget risiko for komplikationer samt mortalitet, hvorfor der er stor fokus på at behandle for højt blodsukker (hyperglykæmi) men samtidig at undgå for lavt blodsukker (hypoglykæmi).
Fra raske personer og personer med diabetes ved vi, at dysglykæmi øger risikoen for skade på det inderste lag i blodkarrene (endotheliopati). Ligeledes ved vi, at nogle kritisk syge intensivpatienter udvikler endotheliopati, og at dette er forbundet med en dårlig prognose.
Vi ønsker derfor at undersøge potentielle sammenhænge mellem dysglykæmi og endotheliopati hos kritisk syge intensivpatienter. Formålet med dette er 1) at afdække potentielle mekanismer, der kan forklare, hvorfor dysglykæmi kan være forbundet med øget sygelighed og død blandt intensivpatienter, 2) at undersøge hvilke glykæmiske parametre der er forbundet med endotheliopati for derved at bidrage til identifikation af potentielle behandlingsmål for fremtidig blodsukkerregulering.
Ph.d.-studerende: Reservelæge Cecilie Dupont Harwood og reservelæge Anne-Sofie Linde Jellestad
Projekttitel: Brachial plexus nerve block versus haematoma block for closed reduction of distal radius fracture in adults – The BLOCK Trial. A multicentre randomised controlled trial.
Projektstart: Dec. 2024
Vejledere: Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Anders Kehlet Nørskov (NOH), klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d., Lars H. Lundstrøm (NOH), professor, overlæge, dr.med. Kai H. W. Lange (NOH) og forskningsansvarlig overlæge, ph.d. Jonas A. Andersen (NOH).
Projektbeskrivelse: Mere end 14.000 danskere diagnosticeres hvert år med håndledsbrud. Det kan resultere i kroniske smerter, nedsat håndledsfunktion og nedsat arbejdsevne. De fleste patienter behandles ved at trække bruddet på plads (reponere) og stabilisere med en gips. Den nuværende hyppigste anvendte metode til bedøvelse, når bruddet skal sættes på plads (hæmatomblok), giver ikke tilfredsstillende smertelindring, og efterfølgende har ca. 30% brug for at blive opereret på grund af utilfredsstillende knoglestilling. Når et håndledsbrud skal opereres, bedøves patienten i de fleste tilfælde med en nerveblokade (plexus brachialis block), som giver en komplet smertefrihed og muskelafslappelse fra midt på overarmen og ned.
I et nationalt lodtrækningsforsøg (randomiseret kontrolleret forsøg) vil vi undersøge fordele og ulemper ved nerveblokade sammenlignet med standard hæmatomblok til behandlingen af håndledsbrud med behov for at blive sat på plads i skadestuen.
Vores hypotese er, at en nerveblokade, som bedøvelse til at få sat håndledsbrud på plads, vil medføre en bedre knoglestilling, og deraf nedsætte andelen af patienter, der har behov for operation og resultere i bedre håndledsfunktion og færre komplikationer sammenlignet med den nuværende standardbedøvelse.
Projektet skal inkludere 1.716 projektdeltagere, som inkluderes på 10 af landets skadestuer.
Adskillige undersøgelser viser, at der er markant øget sygelighed og dødelighed, når patienter på intensivafdelinger udvikler overhydrering og elektrolytforstyrrelser. Selvom der er sket en betydelige udvikling de seneste år for at forbedre behandlingen med væsker i den akutte fase af intensiv indlæggelse, er der begrænset viden om, hvordan væsker anvendes under hele intensiv indlæggelsen og hvilken andel af patienterne, der påvirkes af overhydrering og elektrolytforstyrrelser.
Derfor ønsker vi at kortlægge brugen af alle typer væsker under hele intensiv indlæggelsen og beskrive forekomsten, risikofaktorer samt komplikationer hos patienter med overhydrering og elektrolytforstyrrelser.