​​​​

Operationssygeplejerske Margrethe

​Mød Margrethe, en af afdelingens erfarne og specialeansvarlige operationssygeplejersker. Margrethe har blandt andet ansvar for undervisning i brug af højteknologisk udstyr.

Vent...

​Ansættelse

Jeg har været operationssygeplejerske siden 2002, først på Thoraxkirurgisk afsnit og siden 2005 på hospitalets centrale operationsafsnit 0133. Jeg elsker at være operationssygeplejerske,​ fordi ikke en dag, en operation eller en patient er ens, og jeg må hver dag bruge min sygeplejefaglige viden sammen med mine kolleger fra de andre faggrupper. 

"Et godt tværfagligt samarbejde er enormt vigtigt for at sikre patienten et godt peroperativt forløb".

Favoritfunktion i afsnittet

Siden 2009 har jeg arbejdet som specialeansvarlig sygeplejerske indenfor specialerne gynækologi og mave-tarm kirurgi. Jeg har et bredt samarbejde med kirurger, leverandører og øvrige afdelinger i huset.
 
Jeg planlægger undervisning af operationspersonale i relevante faglige emner, hjælper med implementering og vejledning om nyt udstyr, har kontakt til sterilcentralen og eksterne leverandører og er ansvarlig for, at vores teknologiske udstyr er i orden.

Jeg synes det er spændende at være i kontakt med mange forskellige faggrupper indenfor operation, anæstesi, kirurgi, gynækologi, sterilcentral, serviceteam og eksterne samarbejdspartnere, alt sammen for at kunne give patienten den mest optimale behandling.




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor