​​​

Social- og sundhedsassistent Lizzi

​Mød Lizzi, en af operationsafsnittets mest erfarne social- og sundhedsassistenter.

Vent...

​​Ansættelse

Jeg har arbejdet på operationsafsnittet siden 1985 og er stadig meget glad for mine mange varierende, spændende og til tider uforudsigelige arbejdsopgaver, skønne kolleger og det tætte samarbejde med andre faggrupper. Så, selvom jeg kunne, ønsker jeg ikke at forlade arbejdsmarkedet og Anæstesiologisk Afdeling endnu.
I 2011-14 tog jeg en akademiuddannelse i sundhedspraksis, og selvom jeg er meget erfaren, har jeg stadig mulighed for udvikling og læring – nu med operationsområdets forskellige kompetencekort.

Favoritfunktion i afsnittet

Til hverdag er jeg på operationsstuer med gynækologiske og mave-tarmkirurgiske operationer. På stuerne fungerer vi som et team med tæt samarbejde mellem operationspersonale, kirurger, anæstesilæger og -sygeplejersker samt serviceassistenter.

"Vores fælles mål er at behandle patienten på den bedst mulige måde, og noget af det bedste jeg ved er at give patienten en tryg og imødekommende modtagelse".

Som social- og sundhedsassistent har jeg mange forskellige funktioner, som blandt andet kan være
  • steril assistance til operationer.
  • en gulvfunktion, hvor jeg sørger for, at det sterile personale har alt, hvad de skal bruge i forbindelse med operationen.
  • at sende prøver afsted eller tage røntgenbilleder.
  • at sørge for, at der bliver gjort klar og sat udstyr frem til alle operationer indenfor hver deres speciale samt at afløse kolleger under langvarige operationer, så vi undgår unødig ventetid.
  • oplæring af nyt personale.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor