​​​​Mette​ blev uddannet lægesekretær i 2013 og har været i Anæstesiologisk Afdeling lige siden.

Lægesekretær Mette

​Mød Mette, der er lægesekretær i Anæstesiologisk Afdeling. Som lægesekretær varetager Mette mange forskellige funktioner.

Ansættelse

Jeg er lægesekretær i Anæstesiologisk Afdeling. Jeg startede mit uddannelsesforløb tilbage i 2013 her på afdelingen, og vidste med det samme, at jeg ville tilbage efter endt uddannelse. Kort tid efter blev jeg ansat på afdelingen, og har været her lige siden. 

Jeg har til dagligt min gang på Intensiv- og Intermediærafsnittet, men hjælper også til i afdelingens øvrige afsnit ved behov. 
"Det, jeg allerbedst kan lide ved mit arbejde, er det gode arbejdsmiljø og kolleger, hvor der altid er plads til et godt grin."

Funktioner i afdelingen

Som lægesekretær i Anæstesiologisk Afdeling har vi mange alsidige opgaver, og ikke to dage er ens. Vores hovedopgaver er blandt andet patientforløbsregistrering, bestilling af prøver, håndtering af klage -og erstatningssager samt layout og registrering for afdelingens forskere.
Vi sætter en stor dyd i at hjælpe og supportere de øvrige faggrupper, og har et godt samarbejde på tværs i afdelingen.
 
Udover dette er jeg uddannelsesansvarlig for vores lægesekretærelever og sundhedsadministrative koordinatorer og sørger for, at de kommer godt igennem deres praktikperiode på Anæstesiologisk Afdeling.
Jeg besidder udover dette et hverv som tillidsrepræsentant for afdelingens øvrige sekretærer, der er ansat under HK´s overenskomst.


Redaktør