Projekt Tværsektorielt team

Projektet tager udgangspunkt i det forhold, at patientforløb i dag på trods af års arbejde med at forbedre sammenhæng og tværsektorielt samarbejde ofte foregår som parallelle indsatser.

Projektet tager udgangspunkt i det forhold, at patientforløb i dag på trods af års arbejde med at forbedre sammenhæng og tværsektorielt samarbejde ofte foregår som parallelle indsatser.

Projektet skal bidrage til at udvikle og pilotteste tiltag, der kan optimere og nytænke det tværsektorielle arbejde, hvor de respektive sektorers muligheder, samarbejde og rammer indtænkes i en mere helhedsorienteret sammenhæng ud fra den enkelte borgers/patients aktuelle behov. Det tætte samarbejde skal samtidig sikre løbende kompetenceudvikling, herunder gensidig indsigt og forståelse for hinandens arbejdsområder og rammer.

Målet er at udvikle et Tværsektorielt team bestående af:

  • Et udskrivelsesteam, som skal sikre trygge udskrivelser, samt formidling af information til kommunal samarbejdspartner.
  • Et udekørende team, som dels kan bidrage til opfølgning i hjemmet på igangsat behandling fra Akutmodtagelsen, dels bidrage til tidlig opsporing af sygdom i hjemmet i samarbejde med den kommunale akutfunktion (Tværsektorielt Akutteam). Dette samarbejde vil bestå i, at de udekørende sygeplejersker bidrager med faglighed og delegerede rettigheder til, at der i fællesskab skabes et kvalificeret grundlag for videre behandlingstiltag.
  • En telefonisk rådgivning til sundhedsfagligt personale enten i forhold til sparring af konkrete patient/borgers forløb, spørgsmål til FMK eller i forhold til generelle faglige spørgsmål.

Projekt Tværsektorielt team ledes af sygeplejerske Marie Lavesen fra Akutafdelingen

Hør projektleder Marie Lavesen fortælle om projektet

Redaktør