Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

NIDCAP-observation

Under et indlæggelses forløb i neonatalafsnittet kan der med fordel inddrages flere forskellige ressourcepersoner eller samarbejdspartnere for at pleje og behandle familien bedst muligt.

NIDCAP-observatører

NIDCAP står for Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program – et program, der er udviklet i USA af psykolog, ph.d. Heidelise Als.

NIDCAP er en tilgang til omsorgen for det for tidligt fødte eller syge nyfødte barn, som er funderet på en bred vifte af fagdiscipliner som medicin, sygepleje, udviklings/adfærdspsykologi og samspilsteori. NIDCAP danner grundlag for at kunne yde en familieorienteret pleje og omsorg. Forældre ses som de vigtigste personer for barnet, og de støttes og vejledes af plejepersonalet til at være de primære omsorgspersoner for barnet.

Gennem NIDCAP ses det enkelte barn som et enestående individ, som i sig selv via sin adfærd er kommunikativ og kompetent. Via NIDCAP´s konkrete arbejdsredskab, en naturalistisk adfærds observation af det enkelte barn, får forældre og plejepersonale information om barnets kompetencer og følsomhedsområder, samt om barnets modenhed og stimuli tolerance. Med dette som udgangspunkt, tilpasses plejen og tilgangen til barnet ud fra det enkelte barn, ligesom det vægtes at fokuserer på omgivelserne og miljøet omkring barnet, som kan påvirke barnets tilstand i såvel gunstig som ugunstig retning. Der udfærdiges en skreven rapport på baggrund af den naturalistiske adfærds observation, som afleveres til forældrene og vedlægges barnets journal.

Udførelsen af observationerne og udfærdigelsen af rapporten, kræver special uddannelse som NIDCAP observatør. NIDCAP tilgangen og plejefilosofien som et hele, er i tråd med afsnittets mål og vision.

NIDCAP observation

Neonatalafsnittet på Hillerød Hospital, har 2 uddannede NIDCAP observatører, og har yderligere 2 sygeplejersker som er i gang med uddannelsen.

Det tilstræbes at tilbyde udfærdigelsen af en NIDCAP observation og rapport til børn født før 32 graviditets uger.

Afsnittet arbejder konstant på at udvikle og optimere NIDCAP tilgangen i afsnittet. Der gives løbende undervisning til afsnittets personale, tværfaglige samarbejdspartnere samt ledelse, superviseret af Skandinaviens NIDCAP center i Stockholm.




Webredaktør
Nordsjællands Hospital
Email: